Vandmelon er skønt i sommervarmen. Det er næsten ikke til at få nok af de store læskende stykker med vandmelon, når solen bager ned.

Men vidste du, at vandmelon også har en række helbredsfordele?

Smækfyldt med C-vitamin

Først og fremmest er vandmelon en virkelig god kilde til både C-vitamin og A-vitamin , der har en række kendte gode virkninger for dit helbred.

C og A vitamin hjælper kroppen med at modvirke tidlige ældningstegn i huden. Det er stadig nødvendigt at passe godt på sin hud og beskytte den mod overdreven soldyrkelse, men godt med vandmelon kan altså også modvirke aldringsprocessen.

Et godt højt indhold af C-vitamin i maden styrker dit immunforsvar, så du bliver sjældnere syg og har  kommer dig hurtigt efter sygdom. Det skyldes at bl.a. C-vitamin har en anti-inflammatorisk effekt.

Forebygger muskelømhed

Det høje indhold af kalium i vandmelon forebygger muskelømhed efter træning, så hvis du skal ud og give den en skalle med hård træning i sommervarmen er det en god ide at have en vandmelon parat hjemme i køkkenet.

Du kan selvfølgelig også lave dig en lækker smoothie, blande vandmelonen i salaten eller måske lave en frisk drink.

En vinder i kalorieregnskabet

Hvis det er vigtigt for dig at begrænse kalorieindtaget er vandmeloner den helt rigtige løsning. Du får muligheden for at smovse og virkelig føle dig forkælet uden på nogen måde at belaste kalorieregnskabet. Der er kun ca. 34 kcal pr. 100 gram.

Potente anti-oxidanter

Et af de vigtigste stoffer, der gør vandmelon til en af sommerens sunde fornøjelser, er lycopen, som er stoffet, der giver den røde farve. Du kender lycopen fra tomater, rødkål, røde pebre og alle de andre indbydende røde frugter og grøntsager på paletten.

Vandmelon har et næste uovertruffent højt indhold af lycopen, der medvirker til at modvirke de dna-mutationer, der fører til cancer.