Overvejer du at begynde på at styrketræne? Styrketræning er en stor del af mange idrætsudøveres liv, og i rigtig mange sportsgrene bruges styrketræning som et supplement til deres specialiserede træning. Et eksempel er inden for atletikkens verdens, hvor stort set alle udøvere (løb, spring, kast) bruger mange timer i styrketræningscenteret.

Hvad betyder styrketræning egentlig?

Nogle dyrker decideret styrketræning, men hvad er det egentlig? Når du går ned i dit fitnesscenter for at løfte vægte, gør du det som regel for at få en flottere krop, blive lidt mere trimmet, få lidt større muskler eller strammere krop. Fælles er, at du udøver det der hedder bodybuilding, og det i bogstaveligste forstand. Du bygger på kroppen for at få en flot krop. Det hedder bodybuilding.

Styrketræning er træning hvor du udelukkende forsøger at blive stærkere. Når du træner i dit fitnesscenter vil du måske gerne blive stærkere også, men primært ønsker du at få en flottere krop. Styrketræning går i sin enkelthed ud på at blive stærkere, altså at kunne løfte en tungere vægt med 1 gentagelse. Det kaldes også at udføre en 1RM (repetition max).

Jeg vil være større – hvor mange gentagelser?

Vil du have større muskler, en flottere krop, blive mere trimmet eller bare strammes op, så er vægttræning helt sikkert en nem vej at gå. For at blive større skal du aktiverer så mange af dine muskelfibre som muligt. Undersøgelser viser gang på gang, at hvis du gennem vægttræning skal have større muskler er det mest optimalt at træne med 6 til 15 repetitioner. Træner du færre gentagelser, træner du din styrke, og træner du flere gentagelser, træner du din muskeludholdenhed. Så simpelt er det!

Hvor mange sæt når jeg træner med vægte?

Et sæt er betegnelsen for et antal repetitioner efterfulgt af en pause. Med andre ord, har du udført en sæt når du har lavet 6 til 15 gentagelser en gang. Når du laver vægttræning er det meget forskelligt hvor mange sæt du skal have. For en nybegynder er det som regel nok med 2 sæt i hver øvelse. Generelt kan man sige, at jo færre gentagelser, jo flere sæt. Det vil sige, at træner du med 8 gentagelser, vil det, hvis du vil have en flottere krop, være optimalt med 3-4 sæt. Vil du derimod være stærk (bliver du selvfølgelig også ved 8 gentagelser men ikke i samme omfang), skal du lave 3-6 gentagelser med 5 sæt.

Vægttræning – en smutvej

Vægttræning er den lette vej. Du springer over hvor gærdet er lavest, men gør det noget? Nej! Hvorfor gøre det mere besværligt at få en flottere krop, end det egentlig er? Vægttræning er en af de få discipliner hvor du kan få den flotteste krop. Du skal ikke være bange for at dine muskler bliver større end du selv ønsker det – det er en langsom proces. Vægttræning ER en smutvej til en flottere krop!

Denne artikel blev første gang publiceret i maj 2010. Denne version er omskrevet og opdateret i forhold til den oprindelige artikel, der også har været publiceret her på siden. – Redaktionen