Nyt forsøg på mus påviser, at regelmæssig udholdenhedstræning kan være en kilde til længere ungdom.

“Mange mennesker er af den overbevisning, at effekten af motion på et tidspunkt vil komme i pilleform” udtaler Dr Mark Tarnopolsky fra McMaster University in Hamilton. Og fortsætter: “Men med denne undersøgelse har vi tydeligt påvist, at der ikke er nogen erstatning for The real thing, nemlig træning, når det kommer til at beskytte kroppen imod aldring.

Ved at genmodificere nogle mus, så de ældes dobbelt så hurtigt som normale mus, har gruppen af canadiske forskere opdaget, at regelmæssig motion kan modvirke aldring.

Musene var modificeret til at have en defekt i det gen, der hjælper med at reparere mitochondrie – en cellestruktur der sørger for energi til cellerne.

Da musene var tre måneder gamle, hvilket modsvarer ca 20 menneskeår, blev halvdelen af dem sat til at løbe rundt i en trædemølle i 45 minutter et par gange om ugen. Resten af musene fik ingen motion overhovedet. Efter 5 måneder, da musene havde opnået en alder der modsvarer 60 menneskeår, kunne forskerne fra McMaster University, Ontario konstaterer tydelige forskelle på de aktive og inaktive mus.

De mus der havde motioneret opførte sig som vilde mus, de løb mere rundt, var sunde og nysgerrige, mens de inaktive mus var blevet immobile, havde tabt det meste af håret og var mindre fertile.

Forskerne opdagede ligeledes, at hjernen hos de stillesiddende mus var skrumpet og deres muskelstruktur var ødelagt modsat de motionerende mus, der f.eks. havde en markant bedre funktioner i indre organer som lever, nyre og milt.

Det bedste anti-ageing middel
Forskerne mener, at de positive effekter kan overføres til mennekser, og de håber, at resultaterne vil inspirere flere til at tage regelmæssig motion alvorligt.
“Mens døden er uundgåelig, er motion det bedste anti-age-middel, til at holde os sunde og unge i længere muligt tid,” siger Dr Mark Tarnopolsky fra McMaster University in Hamilton

Undersøgelsens resultater er offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Science (PNAS).