fitness fornuftVi bliver dagligt bombarderet med ugeblade og motions- tidsskrifters med opskrifter på, hvordan vi får smidt fedtet og bygget muskler på skellettet. Desværre er validiteten i de mange forskelligartede informationer ikke altid helt i top. Og alt for mange forsøger at lave styrketræning til noget nær en videnskab. Det er fint, at du løbende tilegner dig ny viden, men forhold dig kritisk til de mange informationer. At smide fedtet er egentlig forbavsende enkelt. Sørg for at forbrænde flere kalorier end du indtager, og sørg for at de kalorier, du indtager, kommer fra lødige fødevarer, så du har energi nok til din træning og din hverdag. Det sammensat med et enkelt træningsprogram vil for de fleste skabe forbavsende hurtige resultater.

 

Lige så̊ simpelt er det også̊, når det handler om at opbygge den muskelmasse, der sikrer dig en højere daglig forbrænding. Det foregår i tre tempi, som alle er lige vigtige for det endelige resultat.

 

1. Træn hårdt….

…..og med belastninger du maksimal kan udføre 10-12 korrekte gentagelser med. Arbejd med den højst mulige intensitet. Og lær at udføre de øvelser, du bruger, 100% anatomisk korrekt.

 

2. Spis hensigtsmæssigt…

Sørg ikke mindst for at få tilført de kvalitets- proteiner, de gode fedt og de kulhydrater, som din krop har brug for i restitutionsperioden (den tid kroppen bruger på at genopbygge og forstærke det muskelvæv, du netop har nedbrudt under træningen).

 

3. Hvil godt og nok…

Dine muskler vokser ikke, mens du træner dem, men i stedet mens du hviler. Sørg for, at du giver dine muskler den fornødne tid til at restituere i. Dels i form af pausedage imellem du påvirker den samme muskelgruppe og ikke mindst en god og dyb nattesøvn.

 

4. Pas på de falske profeter

De findes i overtal, især i takt med at fitness er blevet utroligt populært. Alle, der har løftet en håndvægt mere end én gang, har en mening om, hvordan det skal gøres. Genetik spiller den allermest afgørende rolle, når det handler om at øge muskelmasse. Derfor behøver ham, der har de største arme i dit lokale center, ikke nødvendigvis også have den største indsigt.

Der findes masser af eksempler på, at personer med de rette gener har opnået drømmekroppe på trods af, at de så og sige gjorde alt forkert. Det samme gør sig gældende indenfor ernæringsområdet. I takt med vores stigende velfærd og fysiske inaktivitet er overvægt nærmest blevet en sygdom. Og findes der en stor målgruppe, vil der altid være nogen, som er parat til at tjene en hurtig skilling på at sælge “nemme” løsninger. Og er vi danskere på mange andre områder skeptiske forbrugere, så er vi naive i en uhørt høj grad, når det handler om vægttab. Det er vigtig, at du finder nogle rollemodeller, men vælg dem med omhu.

 

5. Find det rigtige sted at træne

Du kan lige så godt fra starten forlige dig med tanken. Hvis du vil opnå vedvarende fysiske forandringer, så skal der vægttræning til. Du kan selvfølgelig træne hjemme, hvis du har noget udstyr, men for de fleste vil den nemmeste løsning være at finde et fitnesscenter. Der er masser af dem, og hvordan du vælger det rigtige sted for dig er en videnskab i sig selv. Men efterhånden kan langt de fleste fitnesscentre tilbyde et udvalg i vægte og maskiner, der kan tilfredsstille de flestes behov. Derfor bør du vælge dit træningssted efter, to væsentlige kriterier:

 

6. Beliggenhed

Vælg et sted, der ligger hensigtsmæssigt i forhold til enten hvor du bor eller hvor du arbejder. Du kommer til at bruge en del tid på din træning, og det alene kan være svært nok at finde plads til i en overfyldt kalender. Derfor handler det også om at finde et sted, som du nemt og bekvemt kan komme hen til. Der er ingen grund til at spilde for lang tid på transport.

 

7. Atmosfære og kompentence

Tjek et par muligheder ud, før du bestemmer dig endeligt. Har de personale, der virker, som om de ved, hvad de har med at gøre. Virker stedets publikum inspirererende og motiverende på dig. Og sidst men ikke mindst – pas på, du ikke vælger et sted, der er alt for overrendt. Hvis du skal opnå resultater, er intensitet vigtigt, og skal du stå og vente på at komme til ved hver anden maskine, så går det i høj grad ud over intensiteten.