Til trods for det ubehag som mange astmatikere umiddelbart oplever ved at udsætte deres lunger for pres, så både kan og bør de dyrke regelmæssig motion.

En amerikansk undersøgelse har for nylig påvist, at selv om træning ikke kan kurere eller nødvendigvis forbedre astmaen, kan motion stadig hjælpe astmapatienter med at få det bedre både fysisk og psykisk.

Hvis du lider af astma, er der dog en række forholdsregler, du bør tage højde for, inden du kaster dig over træningen.

Ved at foretage nogle få forebyggende foranstaltninger, såsom før-træningsmedicin, opvarmning og cool-down øvelser kan du snildt undgå astmaanfald under træning.

Stop-and-go aktiviteter – som golf og gymnastik giver ofte færre symptomer end sportsgrene, der kræver vedvarende aktivitet som eksempelvis fodbold, hockey og løb.

Tag eventuelt inhalatormedicin omkring 15 minutter før træning.

Træk vejret roligt gennem næsen. Personer med astma har en tendens til at trække vejret i hurtige korte vejrtrækninger gennem munden. Den kolde, tørre kolde luft trækkes dermed direkte ned i bronkierne og kan trigge et astmaanfald. Næsen har derimod en naturligt fugtende og filtrerende proces, der modererer fugten og temperaturen på den luft, du indånder. Samtidig filtreres en del snavs og støv bort.

Hvis du træner på gulvet et sted, hvor der er gulvtæppe, så brug en måtte.

Begræns din fysiske aktivitet, når dine symptomer er alvorlige. Symptomer der begynder mindre end 6-8 minutter efter hård træning eller under og efter mild/moderat træning kan indikere ukontrolleret astma.

Hav din medicin parat, hvis du skulle få reaktioner.