mere end kalorieVi forbinder i mange henseender træning med konditionstræning og styrketræning på forskellig vis. Men udover at træning handler om at forbrænde kalorier, opbygge muskler, opnå en muskeltoning, forbedre sin kondition eller smidighed, så medfølger der en lang række andre fordele ved at træne, hvor der i det følgende vil blive gennemgået hvilken indvirkning træning har på vores hukommelse og evne til at lære.

I det sidste årti, har en lang række forskellige undersøgelser og metoder afprøvet på dyr og mennesker, vist at træning og motion kan være med til at forbedre evnen til at lære, samt din hukommelse – dette uanset din alder, hvortil træning er forebyggende i forhold til en for tidlig indtræden af kognitiv svækkelse, som vi som en naturlig del af aldring vil opleve.

Men hvilken form for motion kræver det man dyrker, hvis man vil opnå disse fordele af træning?

Der er stor forskel på hvilke krav en given motions- eller træningsform kræver af os. Dette handler om at der findes en lang række aspekter indenfor træning, såsom koordinering(dans, step etc), holdarbejde(fodbold, håndbold etc.), hvor vores hjerne, under disse fysiske aktiviteter, får trænet flere af dens funktioner.

En række danske og svenske forskere, er enige om træningens effekt på vores hjerne, og er derudover også i overensstemmelse om at det kræver mere fysisk aktivitet end den daglige gåtur til busstoppestedet eller den vantlige løbetur efter arbejde, hvis man vil opnå disse kognitive effekter. Der skal noget ekstra til – derfor er det fordelagtigt at variere din træning ofte, så du udfordrer dig selv både konditions- og styrkemæssigt, på en hårdere og ny måde.

Den fysiske aktivitet og læring, vil dermed kun hænge sammen, hvis din træning hele tiden er udfordrende, varieret, og hvor du løbende mærker en fremgang, hvilket vil være en motivation for at fortsætte træningsstimen. De kognitive forbedringer vil du opleve i situationer hvor du står overfor problemløsning, logisk tænkning, anvendelse af sproglige færdigheder m. m.

Af Nanna Aagaard Larsen