Vi kender dem alle – de der står op før Fanden hat fået sko på og tager i centeret. De påstår at de får mere ud af træningen i de tidlige morgentimer, men gør de nu også det?

De fleste eksperter er enige om at man får mest ud af at træne på det tidspunkt ens krop er klar til det. Det afhænger selvfølgelig af din dagsrytme, men også af hvad du vil have ud af din træning: er det at tabe din, øge dit kondital eller skabe større biceps.

– Ud fra et fysiologisk synspunkt, siger Cedric Bryant, Chief Science Officer i The American Council on Exercise, er eftermiddagen det bedste tidspunkt for træning af mere eksplosiv karakter – kickboxing eller måske træning med tunge vægte.
Undersøgelser har vist at kropstemperaturen stiger lidt op ad dagen, varme muskler gør at din kapacitet stiger en smule.

Eftermiddagstræning gør også at du ikke behøver at strække ud i samme grad som morgenfolket gør – din krop er simpelthen mere klar på det ”stress” du udsætter den for i din træning.
Opvarmningen kan du også korte lidt – igen din krop har været i gang og er ”varm”.

Khari May, personlig træner og Manager hos Crunch, New York, råder altid de kunder der ønsker at opbygge muskler om at komme i centeret om eftermiddagen.
– Om morgenen er der ikke ”nok” brændstof i musklerne til at en sådan træning bliver effektiv. Tænk på kroppen som en bil – er der ikke nok brændstof på arbejder den ikke særlig godt og du kommer ikke langt, konkluderer hun.

Om morgenen
Der er naturligvis også fordele ved at træne om morgenen. Khari May anbefaler folk der vil tabe sig at komme i centeret om morgenen. Almindelig vægttræning, men især cadiotræning vil forbrænde kalorier og fedt….med det samme.

En anden VÆSENTLIG grund til at være tidlig ude er at undersøgelser har vist at earli birdies er mere standhaftige i deres træning – det bliver simpelthen en positiv rutine at komme tidligt afsted.

Spred det ud
Vi har altid gode intentioner omkring vores træning, men ofte viser livets realiteter sig og træningen må ofte vige. At sprede din træning ud på forskellige tidspunkter af dagen kan være med til at du ikke hænger fast i et bestemt træningsmønster, en bestemt rytme. Dette gør at du kan indrette din træning efter dagens andre aktiviteter eller gøremål.

Kilde: Forbes.com

Få MANGE flere træningstips her.