B-vitamin

– så kan du mangle B-vitamin!

Personer, der træner regelmæssigt både på motion- og eliteplan mangler højst sandsynligt B-vitamin.

Det går ud over præstationsevnen og nedsætter evnen til at reparere og opbygge muskelvæv, ifølge en ny undersøgelse foretaget af Oregon State University.

B-vitaminerne, der inkluderer thiamin, riboflavin, vitamin B-6, B-12 og folat, er nødvendige for, at kroppen kan omdanne protein og sukker til energi og bruges desuden til at producere og reparere bl.a. de røde blodlegemer, der transporterer ilten rundt i kroppen.

Den belastning, som ligger på kroppens energiproduktion under træning og de forandringer, der sker i vævet efter træningen, samt tab af næringsstoffer, når vi sveder eller går på toilettet, tærer på kroppens indhold af vitamin B, og for aktive mennesker har bare et lille underskud i vitamin B en stor indflydelse på kroppens funktioner såsom dens evne til at reparere sig selv og bekæmpe sygdomme. Især personer, der dyrker meget konkurrenceprægede sportsgrene, ved ikke, hvor stor indflydelse deres kost har på deres præstation, og som derfor får for lidt B-vitamin.

Det samme gælder for personer, der træner og samtidig er på en stram diæt eller afstår fra at spise bestemte fødevaregrupper såsom mejeriprodukter eller kød. Disse personer er ofte meget fokuseret på at holde en lav kropsvægt eller fedtprocent. B-vitamin findes i hele korn og kerner, mørkegrønne grøntsager, nødder og mange kød- og mejeriprodukter. Det er selvfølgelig bedst at få dækket dit vitaminbehov gennem kosten, men er du på en stram kostplan eller træner du hårdt f.eks. op til konkurrence, er det en god idé at supplere op med en multivitaminpille for at være dækket helt ind.