Sundhed er andet end motion og kost.
Der er flere andre faktorer der påvirker din generelle sundhed. F.eks. din vejrtrækning.

Det er vigtigt at trække vejret, og den dag du stopper med det, dør du. Dette er der intet nyt i! Men vidste du, at en korrekt vejrtrækning er en nøgle til mere energi og overskud i hverdagen? Det er nemlig sundt at bruge lungerne så meget som muligt, og det giver gode resultater: du kommer til at sove bedre, det kan modvirke stress, og ilten giver dig fornyet energi.

Din vejrtrækning er din nøgle til øget kropskontrol, og du kan få inspiration til diverse vejrtrækningsøvelser nedenfor:

Ønsker du at stresse ned og slappe af:
Tag en dyb indånding, forestil dig, at du trækker vejret ind hele vejen fra fødder, op gennem benene, gennem kroppen og helt op til toppen af hovedet
Pust langt ud fra toppen af hovedet, hele vejen ned gennem kroppen, gennem benene og helt ned til fødderne.

Åndedrættet har en beroligende effekt. Du kan bruge det, hvis du har behov for at slappe af i løbet af dagen, eller når du går i seng – på den måde indstiller din krop dig på, at du skal slappe af.

Ønsker du at få styr på tankerne
Lav en dyb udånding og luk for højre næsebor med højre hånds tommelfinger og indånd dybt ad venstre næsebor. Så lukker du for venstre næsebor med ringfingeren, åbner for højre og udånder dybt og roligt af højre næsebor. Denne vekslen mellem de to næsebor fortsætter du med igennem 12 ud – og indåndinger.

Åndedrættet bevirker at dine tanker renses. Du vil højest sandsynlig opleve du får ilt til hjernen, klarer tankerne og visker tavlen ren.