Træd til på Alpe d’Huez’ er en ny, årlig event, som Kræftens Bekæmpelse har udviklet for ledere og medarbejdere i danske virksomheder. De er derfor ikke alene om at gøre det umulige muligt.
Toppen af Alpe d’Huez er målet, og når de først står der sammen med kolleger og ligesindede fra erhvervslivet, ved de hvorfor.

Træd til i kampen mod kræft
Træd til på Alpe d’Huez’ er udviklet i samarbejde med ambassadører fra cyklingens og sportens verden. 
Formålet er entydigt at samle penge ind til kampen mod kræft. Den kamp er ikke nem at vinde, 
men mange års forskning og mange menneskers kompromisløse vilje har vist, at det er mulig.

Træning, der bringer dig på toppen
Vi tager udgangspunkt i det faktum, at halvdelen af al kræft kan forebygges, og man bør derfor bl.a. gøre en langt større indsats for hele tiden at holde sig i form og spise sundt. Med denne årligt tilbagevendende event håber Kræftens Bekæmpelse på, at inspirere virksomhederne og medarbejdere til gennem hele året at sætte fokus på sundhed og forebyggelse samtidig med, at der bliver samlet penge ind til fortsat forskning i kræft og forebyggelse samt støtte til kræftpatienter og deres pårørende.

Alpe d’Huez træd til 2011
For at kunne tage udfordringen op skal man være i en rimelig god form. Derfor er fællestræning, online træningsdagbog, råd og vejledning indbygget i dette event. Alle deltagerne kan træne med erfarne cykelfolk to gange om ugen, samtidig med de kan holde sig opdateret på deres store trænings og sundhedsportal. 
Selve eventen starter fredag d. 26 august med afrejse fra København og hjemkomst søndag d. 28. Lørdag d. 27 august er dagen hvor bjerget skal udfordres og overvindes. 
Fordi man aldrig skal give op og det umulige er muligt!

I Holland har de nu på sjette år lavet et lignende arrangement og havde i 2010 over 2600 deltagere der samlede mere end 90 millioner Kr. Ind til cancer forskningen i Holland. Kræftens Bekæmpelse vil derfor gerne have en dansk version og håber på, at de i i 2015 har 1000 deltagere og samler 15-20 millioner ind til Kræftens Bekæmpelse.
Læs mere på: www.traedtil.dk