Store bevægelser har bedre effekt end små bevægelser.

Tit ser man nogen stå med små hurtige skridt på trappemaskinen, på trods af at de ville kunne få meget mere ud af deres indsats, hvis de lavede store skridt i stedet.

Et amerikansk forsøg udført på cykelergometre har vist, at det er pedalens hastighed,

snarere end rotationshastigheden, der giver størst effekt.

 

Umiddelbart er disse to størrelser to sider af samme sag, men prøv at forestille dig en gammeldags pladespiller,

hvor det yderste af pladen drejer med større hastighed

for at have samme rotationshastighed som det inderste af pladen, der jo har en mindre omkreds og derfor lavere hastighed.

 

Det samme gør sig gældende alt afhængig af pedalarmens længde på ovennævnte cykler:

én rotation med en pedalarm på 195 mm. medfører højere pedalhastighed end med en pedalarm på 145 mm., hvis rotationshastigheden altså skal være den samme.

Forsøgene viste, at ved 4 forskellige rotationshastigheder og med 3 forskellige længder på pedalarmen havde rotationshastigheden mindre betydning i forhold til pedalens hastighed samt belastningen.

 

Nu er det jo de færreste af os, der kan skifte pedalarme i tide og utide, men resultatet indikerer, at den hastighed,

hvormed musklerne forkortes, har større betydning end aktivitets-afslapnings-raten. Og det kan vi godt overføre til vor egen træning.