vinterdvaleManglen på sollys i de mørke vintermåneder påvirker vores energiniveau. Hele 68 procent af danskerne svarer, at de på grund af manglende energi oftere siger nej til at gå ud at spise, lege med børnene eller træne i løbet af vintermånederne. Samtidig bliver hver femte dansker lettere deprimeret i løbet af vinteren. Det viser en ny undersøgelse udført på vegne af Philips.

Det er ingen nyhed, at sollyset er vigtigt for vores energiniveau. Lange indendørs arbejdsdage i de mørke vintermåneder betyder, at vi får færre timer med dagslys. Konsekvensen er, at otte ud af ti danskere oplever, at de har mindre energi i vinterhalvåret.

Og manglen på energi får os til at slække på aktiviteterne i dagligdagen. Mere end to ud tre (68 procent) svarer, at det lave energiniveau gør, at de oftere dropper dagligdagsaktiviteter. Flest danskere skipper træningen (50 procent). Hver tredje dansker siger oftere nej til at mødes med familie og venner (36 procent) og at deltage i sociale arrangementer med kollegaerne (31 procent). Energimanglen påvirker også arbejdet, hvor 40 procent føler sig mere trætte på jobbet i vinterhalvåret. Og hver femte dansker (20 procent) bliver lettere deprimeret, fordi solen skinner mindre. Det viser en ny undersøgelse, som er gennemført for Philips.

*Om undersøgelsen: Undersøgelsen er gennemført af Snabba for Philips. Undersøgelsen blev gennemført i uge 36 2014, hvor 1009 danskere i alderen 18 til 65 år har deltaget. Panelet er repræsentativt i forhold til den nationale sammensætning af køn og region.

Undersøgelsen viser, at:

  • 83 procent føler, at de har mindre energi i vinterhalvåret.
  • 48 procent havner i konflikter med familie, venner og bekendte, fordi de er trætte eller udmattede i vinterhalvåret. Tallene er højere blandt helt unge voksne danskere i alderen 18-22 år (59 procent), men falder med alderen. Således havner kun 32 procent af de 56-65-årige i konflikter med familie, venner og bekendte.
  • 68 procent har sagt nej til at gå ud at spise, lege med børnene eller andre aktiviteteri løbet af vintermånederne på grund af manglende energi. Aktiviteter som danskerne oftest siger nej til er træning (51 procent), mødes med familie og venner (36 procent), mødes med kollegerne efter arbejde (31 procent) og gå i teatret, biografen eller andre kulturelle aktiviteter (26 procent).
  • Mange danskeres humør påvirkes i vinterhalvåret, hvor 43 procent føler, at de har mindre energi. 19 procent bliver lettere deprimerede – her er tallet højere blandt kvinder (23 procent) end ved mænd (15 procent). Og det er oftest de helt unge voksne danskere i alderen 18-22 år, der lettere bliver deprimerede i vintermånederne (23 procent).
  • 40 procent føler sig mere trætte på arbejdet i vinterhalvåret. Her er tallet højere blandt kvinder (42 procent) end hos mænd (38 procent).
  • 14 procent af danskerne træner oftere og 20 procent sover mere i vinterhalvåret for at få mere energi.
  • 65 procent vil gerne have mere energi i vinterhalvåret.

Danskerne synes, at mørket (45 procent) og kulden (25 procent) er det hårdeste ved vinterhalvåret, mens slud (16 procent) og sne (9 procent) ikke føles lige så hårdt.