sjovere hverdagFøler du af og til, at dit liv er en lang kæde af kedelige hverdage, der afløser hinanden?

Og foretager du de samme rutiner hver dag, kører samme rute på arbejde, møder de samme mennesker og drikker kaffe på den samme café hver dag?

Så Er der måske gået lidt for mange grå nuancer i din hverdag!

Er du klar til at finde glæden frem igen, så er løsningen tættere på end du tror – for løsningen er lige ved hånden. Er målet mere energi og glæde, så er én af de bedste måder at få det på ved at have det sjovt.
Prøv at implementere: ”4 tips til en sjovere hverdag” i dit liv –  og se hvad der sker!

Vi starter i denne uge med  det første tip og de tre næste følger de kommende uger.

 

Luk ned for din indre kritiker

Har du nogensinde tænkt over, hvor meget nemmere det er at fortælle andre om dine fejl end om alle de ting, der gør dig til et spændende menneske? Eller tænkt på, hvor meget tid de fleste af os spilder på at lytte til vores indre kritiker.
Det er næsten umuligt at skabe en positiv og sjov hverdag, hvis du hele tiden hører din egen indre stemme, som konstant kritiserer dig. Det er en svær beslutning at træffe aldrig nogensinde at kritisere sig selv mere. Ikke mindst fordi vi er opdraget med, at kritik er nødvendigt for at lære. Men det er ikke positiv feedback, der tales om her. Men den slags indre kritik som mange lader sig begrænse af.
Den hvor der er en stemme, der siger: ”Du er ikke god nok”, ”Nu lavede du fejl igen”, ”Du er for dum”.  Forestil dig, at du i stedet for erstattede den indre kritiker med en stemme, der i stedet sagde: ”Du er fremragende”, ”Nu lærte du noget igen”, ”Du har stadigvæk ikke helt fat i det… endnu, men du lærer det hurtigt.”

Prøv i stedet at finde humoren i den måde, vi nedgør os selv. Næste gang din veninde brokker sig, så prøv at give hende ret. Taler hun dårligt om sig selv, så sig: ”Ja, du er virkelig den mest håbløse person, jeg kender”. Når du giver en anden reaktion end den, der forventes, så bryder du også personens destruktive mønster med det samme.  På den måde holder du et spejl op, så hun selv kan se, hvor latterlig selvkritikken er. Spørg derefter: ”Hvilke kvaliteter kan du virkelig godt lide hos dig selv? For de interesserer mig meget mere.”

 

Øvelse:

Træf en beslutning om at stoppe selvkritik 100%. Hvad vil det give dig af glæder at stoppe al selvkritik? Hvilken indflydelse vil det have på dig selv og andre at tale positivt om dig selv?