TheHeldigvis er the også andet og mere end sort. Den kan nemlig både være grøn, hvid, rød og gul. Den kan tilberedes med frisk ingefær, og den kan laves på krydderier og varm mælk. The booster immunforsvaret, og det giver dig en perfekt mulighed for at stresse af. Hvis du ønsker at slanke dig på den hyggelige måde, er the lige noget for dig – drikker du den uden sukker indeholder den stort set ingen kalorier.

Varme antioxidanter
Ligegyldig om den er sort, hvid, grøn eller rød, så indeholder theen gode mængder af antioxidanter. Antioxidanter neutraliserer de frie radikaler i kroppen, og dette er en rigtig god nyhed, fordi de frie radikaler kan skade kroppens celler og væv. Kost med højt indhold af naturlige antioxidanter kan sænke risikoen for bl.a. hjertekarsygdomme, kræft og grå stær. Undersøgelser viser, at personer, der drikker the, har lavere risiko for flere forskellige sygdomme – især hjertekarsygdomme. Årsagen kan være det høje indhold af flavonoider i the, der virker som effektive antioxidanter. Antioxidanterne i the virker bedre end mere velkendte antioxidanter som C- og E-vitamin. Blot 2 kopper te om dagen giver et værdifuldt tilskud af antioxidanter.

 

The beskytter dit hjerte og dine tænder
”Drik 3 kopper the om dagen – det er ikke vanddrivende, og det gavner dit helbred. The tilfører væske til kroppen lige som vand, og det har en beskyttende virkning mod hjertelidelser og nogle former for cancer.”

Således lyder konklusionen fra en forskergruppe i tidsskriftet ”The European Journal of Clinical Nutrition.” Samme forskergruppe konkluderer, at the styrker både dine knogler og dit tandsæt. Te indeholder flour fra naturens hånd, hvilket styrker tandemaljen og reducerer dannelsen af plak ved at regulere bakterierne i munden. Således virker det som forsvar mod sygdomme i tandkødet. Ernæringsorganisationen British Nutrition Foundation bakker forskergruppens resultater op, idet organisationen understreger, at the har helsefremmende virkninger på grund af det høje indhold af flavonoider. Dette bevirker, at the virker som balsam for hjertet: Den varme drik reducerer nemlig risici for at få hjertelidelser. Således anbefaler British Nutrition Foundation, at du drikker to liter væske om dagen – denne må meget gerne være the.

Hvid the – blød som fløjl
Hvid the er ikke hvad som helst. Den er sjælden og kostbar, og den produceres kun i små mængder i Kina – hovedsageligt i Jianyang området i den nordlige Fujian provins. Hvid the har en dejlig aroma, og den har en smag, der er blød som fløjl, og den er rund og uden en bitter bismag. I Kina anvendes hvid te til at nedsætte kropstemperaturen, til at modvirke væskeophobning og til stimulering af tarmsystemet.

Rød the – den afrikanske skønhedsfremmer
Rooibush er navnet på en stærk kop rød the. Theens positive effekt spreder sig med lysets hast ud over Afrikas grænser. Rød the er lavet af bladene fra en særlig busk, der kun vokser i Afrika, hvor det tørre, varme klima og den specielle jordbund gør en egentlig dyrkning mulig. Rooibush har et højt indhold af C-vitamin og forskellige mineraler. Det vildeste ved rød the er dog, at den slet ikke indeholder koffein og stort set ingen garvesyre (1%), hvilket gør, at du sagtens kan genopvarme den, uden den bliver bitter, og den er velegnet til isthe. Rød the findes i tre varianter: Rooibush the med cream, rooibush the med blodappelsin og rooibush the med vanilie.

Din perfekte kop the: 

• Brug altid helt koldt vand.

• Te skal tilberedes med nænsomhed. Det er vigtigt at vandkvaliteten er god, specielt til de grønne og lyse teer. Hvis vandet er meget kalkholdigt, hvor man bor, kan man evt. benytte en filtreringskande.

• Med grøn, hvid og rød the bør du dog vente, til vandet er ca. 80°- således ”dræber” du ikke antioxidanterne.

  • Thekande til tebrygning skal altid forvarmes inden thebrygning påbegyndes. Hvis det kogende vand hældes direkte i en kold tekande, falder temperaturen for hurtigt, og de aktive stoffer frigives ikke i den sorte te. Dette kun sker ved en jævn temperatur på 90 • 100 grader. Falder temperaturen hurtigt, vil stofferne i stedet blive i bladene.

Chai – den sunde dessert
Chai er det indiske ord for the, og det er netop i Indiens land, at chai har sin oprindelse. Chai er the til den søde tand – på den sunde måde vel at mærke. Således kan du uden skrupler fylde dig med denne varme, lindrende drik. Chai indeholder kanel, og derfor har det en kraftig virkning på glucose, triglycerider og kolesterol. Dette gør i sidste instans, at chai er medvirkende til at nedsætte risiko for hjerte – karsygdomme. Chai kan købes i løsform hos de fleste forhandlere af the og i mange helsebutikker i brevform. Og det kan købes i nogle cafeer som sirup, du blander i varm mælk. Men du kan også lave din egen chai:

1 1/2 kop vand
1/2 stang kanel
8 stk nelliker
8 stk grønne kardemomme
2/3 kop sødmælk
6 tsk sukker
3 tsk sort te, uden parfumeret smag

Tilberedning:
Kom vandet i en gryde, tilsæt kanel, nelliker og kardemomme, og bring det i kog. Kom låg over og lad det herefter simre ved svag varme i 10 minutter. Fjern låget og kom mælken ved sammen med sukker. Tilsæt teen i og lad det simre ved svag varme i 2 minutter. Fjern fra varmen og lad det trække et stykke tid. Sigt nu chai over i varme kopper og server straks derefter.