TahifoodKendetegnende for thaimad er, at det en sanselig oplevelse ud over alle grænser. Smagsrigdommen er i top. Når du spiser thai, får du surt, sødt og stærkt mikset sammen i en spændende afvejning. Thai-mad har en naturlig friskhed, og nøglen til denne friskhed er, at tilberedningen foregår i wok. Hermed overlever grøntsagernes naturlige sprødhed og smag. Når du woker maden, gøres den også mere fedtfattig og sund. Thaimad kan i stor udstrækning varieres med krydderier og et væld af grøntsager. De fleste grøntsager er gode at woke, så du får en win-win på forhånd. Derved har du et hav af sprøde muligheder for at tilberede en sund og tjekket mad på thai.

Det meste thaimad indeholder hvidløg og chili, og disse krydderier har fantastiske sundhedsmæssige virkninger.

Viden om hvidløg

I det gamle Ægypten blev hvidløg anset for at være helsebringende. Faraoerne fik derfor masser af hvidløg med sig i deres grave. Især i Balkan-området er hvidløg blevet båret som amulet om halsen for at holde onde kræfter og vampyrer borte.

Vikingerne havde hvidløg med på togt for at undgå skørbug.

Hvidløg er et vidunder

Hvidløg fortynder blodet og forebygger forkalkning og blodprop, sænker blodtryk og kolesterol, modvirker svamp i tarmen og uskadeliggør kræftfremkaldende stoffer. Det har en bevarende effekt på kroppen (antioxidant) og stimulerer immunsystemet. Der er ingen skader eller bivirkninger af hvidløg – andet end en dårlig ånde. Den kan du dog få til at gå væk, hvis du spiser persille efter dit hvidløgsmåltid.

Chili snyder hjernen

Chili tilhører natskyggefamilien og indeholder stoffet capsaicin. Capsaicin stimulerer de nerver i huden og tungen, som normalt reagerer på varme og smerte. Og dermed narres hjernen til at tro, at du brænder, selv om der i virkeligheden ingenting sker.

Styrk immunforsvaret med chili

Chili er godt for dit modstandssystem på grund af et højt indhold af det specielle stof capsaicin. Forskere fra Ulsan Universitet i Korea har fundet ud af, at capsaicin fra chili forbedrer immunforsvaret. Chili virker samtidig mættende og forbrændingsstimulerende, får mager mad til at smage af mere, så du gør din krop en tjeneste ved at bruge rigeligt af de røde, stærke chilipebre, når du er i køkkenet.