mad olieTil stegning ved høj eller lav temperatur?
Friture, wok eller bagning?
Som dressing eller marinade?

Når madolie bruges til mange formål, så er olie ikke bare olie.

Nogen typer er bedre til særlige formål end andre, og det vil Zelected Foods nu hjælpe forbrugerne med at finde rundt i, når de skal vælge ved hylden i supermarkedet.

Kender du rygepunktet for solsikkeolie eller ekstra jomfru olivenolie?
Kender du forholdet mellem mættede, umættede og flerumættede fedtsyrer i avocado-olie eller risklidolie?

Det gør de færreste nok, men faktisk er det et par af de ting, der afgør hvad en bestemt type madolie egner sig til.

Zelected Foods har derfor nu valgt at gøre et ekstra nummer ud af at give en enkel og forståelig rådgivning på emballagen, så det er nemmere at vælge rigtigt, når olier skal i indkøbskurven.

“I supermarkedet er tiden sjældent til de store undersøgelser. Derfor er vi i gang med at indføre et 5-stjernet system, der skal gøre det nemmere at vælge den rigtige olie. Vi giver simpelthen olierne et antal stjerner fra 0 for ikke egnet til 5 for særdeles egnet til forskellige formål. Stjernerne står øverst på bagsiden af flasken, så man lynhurtigt kan se, om en olie er egnet til eksempelvis bagning, let stegning eller høje temperaturer ved friture og wok,” forklarer direktør Palle Lorenzen fra Zelected Foods.

 

Stjernerne får en lille forklaring med på vejen på forsiden af flaskerne med olier fra Zelected Foods. Her står, hvad den enkelte olie er særlig egnet til. Men stjernerne giver altså den hurtige forklaring. Her er et par eksempler:

* Ekstra Jomfru Olivenolie af økologiske oliven er perfekt til dressinger og marinade. Så her får den fem stjerner, mens den får fire stjerner ved bagning og let stegning. Til gengæld er den ikke egnet til friture og wok.

* Den delikate Risklidolie er en all-round olie, der får fem stjerner ved bagning, og med det høje rygepunkt er den også god til stegning ved både lave og høje temperaturer, så her får den fire stjerner. Det samme får den som olie til dressing og marinade.

Zelected Foods har foreløbig indført stjernerne på solsikkeolie, risklid olie, avocado olie og jordnødde olie, der fås i Bilka og Føtex, og på økologisk olivenolie, der udover Bilka og Føtex også fås i Coop supermarkeder.