KJDer er rigtig mange slankekure, der tilsyneladende giver dig fuldstændig frihed til at spise så meget som du vil, så længe det er en eller anden bestemt slankesuppe, eller så længe der overhovedet ikke er nogen kulhydrater i, eller så længe fedtenergiprocenten er under 30. Fælles for alle disse slankekure er, at enten så narrer de dig til at spise færre kalorier, eller også virker de ikke. Ofte sker der det, at de virker fint i starten, men når du mere eller mindre underbevidst begynder at lure smuthullerne går det hele fløjten. Fedtenergiprocenten i vingummi er for eksempel 0%.

Hvis du ikke har en gudbenådet appetitregulering, så er den eneste pålidelige vej til et vægttab at holde styr på hvor meget du spiser. Det betyder at du skal til at tælle kalorier. Det lyder meget besværligt, og det er det også i et par dage, men når du vænner dig til det går det lynhurtigt. Nogle systemer arbejder med point i stedet, men i sidste ende taler vi om det samme: Hvor meget energi er der i den mad du spiser?

Kalorier forkortes kcal, hvilket egentlig står for kilokalorier, men i daglig tale omtaler man det altid bare som kalorier. kJ (kilojoule) er en anden almindelig betegnelse for energiindholdet i mad, og mens det ofte bruges af fagkundskaben er det ikke så normalt hos almindelige mennesker. Hvis du har brug for at omregne fra det ene til det andet, så svarer 1 kcal til 4,184 kJ og 1 kJ svarer til 0,239 kcal.

Omregn kj til kcal her.

NB: Denne artikel er oprindeligt skrevet til nettraening.dk, og Fitnews kan derfor ikke garantere indholdets kvalitet. Søg evt. efter andre artikler om emnet her på siden.