Mange er efterhånden godt klar over, hvad de skal spise for at være sunde. De fleste har også fået indprentet, at det er en god idé at spise flere måltider i løbet af dagen. På trods af denne viden er der dog stadig nogen, der springer måltider over for at spare kalorier.

Hvis målet er vægttab, kan det også virke fristende at undlade enkle måltider og på den måde begrænse indtaget af kalorier. Men det kan medføre uønskede konsekvenser – for eksempel et mindre vægttab.
Skal man ikke spise så lidt som muligt? Er der mange, som tænker, når det gælder om at reducere kiloene på vægten. Men det er faktisk helt forkert. Forenklet kan man sige, at hvis målet er vægt-tab, så gælder det om at indtage færre kalorier, end du forbrænder. Men der er også mange andre ting, som kan afgøre, om et vægttab bliver en succes eller om det ender med, at alle de tabte kilo tages på igen (den såkaldte yoyo- effekt). Hvis du i løbet af en dag kun spiser vindruer og drikker vand, bliver du helt sikkert sulten og træt i løbet af dagen. Derfor gælder det om at få noget mad jævnt over hele dagen. På den facon kan du undgå at opleve den omtalte sultfornemmelse, som oftest medfører, at du på et tidspunkt giver efter og spiser chokolade eller andre usunde fødevarer for at få et “energispark”

SÅDAN REAGERER KROPPEN PÅ FASTE
Kulhydrat og fedt er generelt kroppens primære energikilde, og andelen af protein er som regel betydeligt mindre. Hvis du springer et måltid over, kommer din krop i et såkaldt “faste stadie”. Under dette “faste stadie” vil andelen af protein og fedt, der bliver brugt som energi, stige. Hvis fasten forsætter i længere tid, vil følgende ske: Efterhånden som kroppens kulhydratdepoter bliver mindre, stiger nedbrydningen af protein fra muskulaturen. Det sker for at skaffe energi til kroppens virke og kan medføre ketosis (ufuldstændig for- brænding af fedtsyrer). Tilstanden kan fremkalde følgende negative tilstande:

1. Forstoppelse
2. Kvalme
3. Udmattelse
4. For lavt blodtryk
5. Dårlig ånde

Ulemperne ved langvarig faste er, at musklerne bliver nedbrudt og dermed mindre. Det resulterer i, at der bruges endnu færre kalorier til et givent arbejde, og det bliver derved endnu sværere at gennemføre et vægttab. Ændrede hormonniveauer er også medvirkende til kroppens nedsatte forbrænding. Disse ændringer er endnu en af kroppens forsvarsmekanismer under faste.

DERFOR SKAL DU HAVE ALLE MÅLTIDERNE
Springer du måltider over, vil det i de fleste tilfælde medføre en kæmpe lyst til at indtage søde sager som f.eks. snacks og chokolade senere på dagen. Mange af disse usunde føde- varer er fyldt med energi, har ikke nogen vitaminer eller mineraler og mætter langt fra lige så godt som sundere alternativer. Det bevirker, at du inden længe vil blive sulten og igen blive fristet til at spise en usund og energifyldt snack. Således indtager du mere energi, end du ville have gjort, hvis du havde spist et sundt og mættende måltid tidligere på dagen i stedet for at springe måltidet over i håb om, at du ville spare kalorier.
Et resultat af at indtage fødevarer proppet med kulhydrater er, at der dannes store mængder af fedtstoffer (triglycerider) i blodet. Store mængder af triglycerider i blodet er en risiko- faktor for udvikling af hjertekarsygdomme. Hvis ikke fedtstofferne bliver forbrændt under fysisk aktivitet, vil de efterhånden lagres i kroppens fedtdepoter. En anden negativ ting ved at spise få og store måltider i stedet for flere små er, at folk har tendens til at overspise, når de så endelig får et måltid. På den måde sparer de ikke kalorier ved at spise færre måltider – tværtimod. Den vægt, der kan tabes ved at nedsætte antallet af måltider ), er for størstedelens vedkommende muskelmasse samt vand. Dette er på grund af, at kulhydrat binder vand, og eftersom sukkerdepoterne bliver tømte ved at nedsætte indtaget af føde, tabes der også meget vand. Den nedsatte forbrænding, som følge af ændrede hormonniveauer og mindre muskelmasse, vil også gøre det mere besværligt at fordøje meget mad på få måltider i stedet for mindre mad fordelt på flere måltider.

HUSK MORGENMADEN
Er du en af dem, der ikke er sulten, når du vælter ud af sengen om morgenen? Det medfører sikkert, at du ikke får noget at spise før flere timer efter, du er stået op. Hvis det er muligt, skal du prøve at gøre det til en vane at få noget at spise, når du står op. Jo længere tid du venter med at spise, jo mere sulten bliver du. Det øger risikoen for, at du spiser usunde og energirige snacks.

SÅ SPIS DOG
Det er bedre at få sine måltider til tiden og flere gange i løbet af dagen i stedet for at udskyde det til få store måltider. Dette kan nemlig hurtigt føre til overspisning. Det behøver ikke være store måltider hver gang.