Bladelleri er en rigtig superfood. Rig på både mineraler, fibre, vitaminer og med meget få kalorier.

Trækker fra i kalorieregnskabet

Bladselleri indeholder kun ca. 16 kalorier pr. 100 gram, det er så få kalorier, at den har fået ry for at indgå negativt i kalorieregnskabet. Man bruger nemlig så mange kalorier på at spise og fordøje bladselleri, at det formentlig er flere, end der er i den.

Desværre kan man ikke bare spise masser af bladselleri og regne med at det trækker fra i det store regnskab. Så simpelt er det ikke. Fordøjelse og næringsoptag er komplekse størrelser, der findes (endnu) ingen lette løsninger. Det var den dårlige nyhed.

Den gode er, at alt det bladselleri som du spiser smager dejligt, mætter godt og optager plads fra mere kalorieholdig mad. På den måde kan selleri sagtens bidrage positivt til et sundt og vægttab.

God for væskebalancen

Bladselleri består primært af vand – ca. 95% – så hvis du har svært ved at få drukket nok væske, kan løsningen være at supplere med et par stilke selleri til at gumle på.

Gode næringsstoffer

Forskning viser at de gode næringsstoffer primært sidder i stilken og frøene, ikke i helt så stort omfang i bladene.

Det drejer sig bl.a. om sodium, kalium, selenium og vitaminer som f.eks. B1, B2 og B6. Selvfølgelig er selleri også propfyldt med fibre. Det er altid godt.

Forskningen tyder også på, at selleri kan være medvirkende til at sikre god nyrefunktion, regulering af kolesterolniveauet og modvirke infektioner i kroppen.

Luft i maven?

Lider du af problemer med luft i maven kan bladselleri være løsningen. Grøntsagen modvirker nemlig tarmgasser.

Spis bladselleri frisk, tilberedt eller drys frøene på maven, så mindskes produktionen af tarmgasser. Det er et godt gammelt husgeråd, der nu er blevet bekræftet af moderne videnskab.