CarbLovers Diet er navnet på en ny slankebog, der i øjeblikket markedsføres i USA. Og som lover vægttab med pasta, brød og kartofler. Der er dog grund til at være skeptisk.

Helt modsattet rettens de fleste af tidens populære slankediæter anbefaler forfatterne kartofler, brød og pasta og sågar chips – som vejen til en lavere kropsvægt og den eftertragtede slanke figur.

”Vi har i årevis fået fortalt, at kulhydrater er fjenden. Men her er sandheden: Kulhydrater kan faktisk gøre dig tynd. Derfor, har vi udviklet CarbLovers Diet,” udtaler Ellen Kunes, chefredaktør på Health Magazine.

Kodeordet skulle ifølge magazinet være ”Resistant starch”. Det er kulhydrater der fungerer som kostfibre, og derfor ifølge deres teori passerer igennem kroppen stort set uden at blive fordøjet. De findes ifølge CarbLovers Diet bl.a. i kartofler, pasta og brød lavet af fuldkorn.

Men kuren strider imod det meste af den nyeste etablerede forskning, der peger på, at man for at holde vægten nede skal spise mere protein og skære ned på kulhydrater og fedt.

CarbLovers Diets har dog ret i, at fuldkornsprodukter såsom fuldkornspasta og fuldkornsbrød er langt sundere end hvidt brød og pasta. Fuldkornsprodukterne mætter, og samtidig er det sværere for kroppen at omsætte dem til kalorier. Men stadigvæk så mætter protein fra f.eks. kød, fisk og bønner bedre end kulhydrater og fedt i forhold til de kalorier, man indtager.

Ernæringsekspertens råd til en effektiv slankekur er at spise mindre portioner, skære de usunde sager væk, skrue ned for kulhydrater og fedt og i stedet op for proteiner.