I sin selvbiografi fortæller Danmarks mest kendte stuntman om sin opvækst som søn af en politimand, om ægteskaberne med Annete og Anniqa og ikke mindst om den hobby, som senere blev til en besættelse og indbringer ham en rolle i actionfilmen “Conan The Barbarian”, hvor han spiller overfor Arnold Schwartzenegger.

Som 40-årig flytter Svend-Ole Thorsen til Hollywood, hvor han bliver en flittigt benyttet skuespiller og stuntman i en række internationalt kendte actionfilm.
Svend-Ole fortæller om sit livslange venskab med Arnold Schwartzenegger og Svend-Oles kæreste, Grace Jones afslører nye og stærkt underholdende sider af sin personlighed.

“Stærk mand i Hollywood” er en historie om damernes og vennernes ven, krydret med striber af anekdoter fra mere end 20 år som skuespiller.