Mange mennesker fokuserer på gluten og kulhydrater, men nu kommer superbrødet. Det har kun 1 gram kulhydrat per skive, mætter længe på grund af det store, naturlige fiberindhold og er helt fri for gluten, gær, sukker og mælk.

Et nyt brødmix, næsten helt uden kulhydrater, er nu til at finde på hylderne i helsekost butikkerne, samt mange webshops. Der er tale om et glutenfrit lowcarb-brød, der er fyldt med sunde sager som solsikkefrø, hørfrø og græskarkerner. Brødmixet henvender sig til alle, der har fokus på kulhydrater og gluten samt de, der blot er generelt optaget af sund kost.

Med det nye brødmix kan man bage sit eget superbrød. En skive af det færdige brød har blot 1 gram kulhydrat og 58 kalorier, men hele 8,5 gram kostfibre. Det er 36% færre kalorier, 94% færre kulhydrater og mere end fire gange så meget kostfiber, som i almindeligt grovbrød. Det høje fiberindhold gør, at brødet mætter i længere tid.

Opfylder alle ønsker

”De fleste på glutenfri og kulhydratfattige diæter, savner et godt stykke brød med smør og pålæg. Derfor har vi udviklet dette unikke superbrød, der opfylder begge diætkrav, såvel som det brændende ønske om brød,” fortæller Michael Kvetny, direktør i helsekostfirmaet Funktionel Mad, der også står bag det naturlige og kaloriefri sukkeralternativ Sukrin.

Glutenholdige kornprodukter er naturligvis helt fraværende. I stedet er fylden skabt af ærteprotein og fibre, fra psyliumfrø og roer. Brødmixet indeholder også resistent stivelse i form af FiberFin, også skabt af Funktionel Mad, et majsmelsprodukt, der øger mæthedsfølelsen, sænker det glykæmiske indeks og stimulerer fordøjelsen.

Nem tilberedning – ingen æltning eller hævning

Brødmixet blandes med vand og bages i den medfølgende form. Det færdige brød bliver saftigt og smagfuldt og holder sig friskt i flere dage. Skiverne kan med fordel ristes, så de får den helt rigtige sprødhed.