Det er ikke til at komme uden om: USA er som regel et skridt foran, når vi taler om tendenser indenfor mad og sundhed. Sushi var et hit på Manhattan inden den første sushibar overhovedet var åbnet i København og raw food trenden blomstrede i Californien inden den almene dansker overhovedet vidste, hvad det betød.

Vi har derfor taget et smugkig over på den anden side af Atlanten for at gå fremtidens trends i møde.

Før i tiden skulle mad være nemt og hurtigt. Men sådan er det ikke længere. I dag vil madelskere vide, hvor deres mad kommer fra samt hvordan de skal tilberede den på den mest simple og naturlige måde. Folk har stadig behov for at spare tid i køkkenet, men de vil ikke længere være villige til at gå på kompromis med sundhed og smag. Grundlæggende vil der være 4 mad-trends indenfor den nærmeste fremtid. Kendetegnende for disse er, at de ikke går på kompromis med smag eller sundhed. De er alle lette at tilberede, men alligevel opfylder de menneskets behov for vitaminer og mineraler.

1. Fleksitarisme

”Fleksitarer” spiser, ligesom vegetarer, en kost, som primært er baseret på planter, korn, grøntsager og frugt. Men kød er ikke bandlyst hos fleksitariarer, af samme årsag kaldes de også semivegetarer. Af og til dækker de nemlig deres proteinbehov fra kilder som fedtfattigt kød, fisk, kylling og kalkun. Allerede nu er ¼ del af alle amerikanere, ifølge USDA, fleksitarer. De spiser måltider uden kød 4 gange om ugen, men supplerer af og til op med kylling eller kalkun – gerne med et økologisk mærke på maven.

Fleksitarsime bliver en vedvarende trend
Ernæringseksperter, forskere og diætister har anbefalet fleksitarisme i årevis. Derfor kunne man sagtens forestille sig, det blev en vedvarende trend – ganske simpelt fordi den giver mening! Sundhed handler om at spise en varieret kost, som er rig på fibre og grønt – og fattig på mættet fedt. Det er kendetegnende for fleksitarer, at de spiser meget lidt kød. Derfor vil deres daglige indtagelse af frugt, grønt og fibre med høj sandsynlighed være fornuftigt.

Fordelene ved fleksitarisme
Fleksitarisme bærer rigtig gode frugter. Mennesker, som spiser ”fleksitarisk”, har som regel en idealvægt, lav tendens til hjertesygdomme, få tilfælde af type 2 diabetes og cancer i sammenhold med mennesker, som spiser en ”normal” kost. Forskningen bag ovenstående udsagn er foretaget af en forskergruppe ved Tulane Universitet i New Orleans, som undersøgte 9600 forsøgspersoner over en periode på 19 år. Resultaterne var tydelige: De mennesker, som spiste frugt og grønt mindst 3 gange dagligt, reducerede deres risiko for at få hjertesygdomme med 27%. Stort set alle fleksitarer får frugt og grønt mindst 3 gange dagligt.

 

2. Storbymennesket vil have landdyrkede varer

Maden skal ikke længere være vakuumpakket. Der må godt være jord på gulerødderne og spinatbladene må gerne komme med lange rødder. De mest trendy blandt amerikanerne søger allerede nu den friske, hjemmedyrkede mad. Og tendensen er kommet for at blive. Storbymenneskerne vil valfarte til landet for at forsyne sig med friske grøntsager, nyopgravede kartofler og store, velnærede kyllinger og grise.

Landet er kommet for at blive
Først og fremmest smager friskt mad bare bedre! Men det er i de fleste tilfælde også sundere end de madvarer, som er blevet fragtet i flere dage for til sidst at lande på hylderne i supermarkedet. Det meste frugt og grønt, som købes i supermarkeder, er plukket 4-8 dage, inden det havner på hylderne. Det er i de fleste tilfælde blevet fragtet langvejs fra, og dette frarøver frugterne vitalitet. En ny undersøgelse hos USDA viser, at de varer, som ikke håndteres og fragtes på den helt rigtige måde, kan miste mange vigtige næringsstoffer under transporten. Eksempelvis kan vandholdigt frugt og grønt miste op til 50% af deres power.

Fordelene ved landdyrkede varer
Når du spiser en tomat fra landet, kan du være helt sikker på, det rent faktisk er en tomat, og at den indeholder masser af vitamin C. Hvis du køber tomat på dåse, flaske eller i karton, skal du nærmest være ekspert for at kunne gennemskue varedeklarationen. Mad på flaske, dåse eller i karton er udmærket som supplement til din kost, men du kan træffe et mere råt og sundt valg ved at tage en tur på landet efter tomaterne.

 

3. Økologisk mad

Det kommer næppe bag på nogle, at den økologiske trend ikke er ovre endnu. Definitionen på økologi er, at varerne er producerede efter regler, som regeringen har lavet, der skal sikre, at økologiske landmænd minimerer brug af pesticider og herbicider. Det økologiske salg i USA er steget med mange % per år de sidste 10 år, og forskere er overbeviste om, at denne tendens holder.

Økologi giver flere vitaminer
Meget tyder på, at økologisk mad giver bedre næring end ikke-økologisk. Et studie foretaget på Davis Universitet i Californien peger på, at økologisk mad som regel indeholder 27% mere vitamin C, 21% mere jern og 29% mere magnesium end ikke-økologiske produkter.

Økologisk mad indeholder ikke mindre fedt
Et økologisk stempel er på ingen måde et sundhedsstempel. Det er ”blot” et tegn på, at den mad, du spiser, har været udsat for få kemikalier i forhold til mad uden øko mærker. En økologisk kage indeholder således ligeså mange kalorier og mættet fedt som kagen, der er ikke-økologisk.

 

4. Langsom mad der matcher årstiden

Italien har alle dage været kendt som et land, der har stolte madtraditioner. Denne sidste trend, som i dag er stor blandt new yorkere, stammer da også fra dette moderigtige, europæiske kontinent. Vi skal mere end 20 år tilbage i tiden. Her grundlagde restauratør, Carlo Petrini, fænomenet ”slow food”. Oprindeligt var det en protest mod den voksende fastfood kultur, hvor alt skulle gå hurtigt. Trendens principper er simple: Vælg altid frugt og grønt, som er dyrket lokalt, og tilbered maden traditionelt. Spis den efterfølgende sammen med gode venner og nær familie. Slow Food fænomenet startede i 1986, da Petrini sammen med en gruppe venner, i protest mod åbningen af den første McDonald’s-restaurant i Rom, startede Slow Food-bevægelsen. Dens mål var at sætte fokus på en livsstil, der hylder den gode og sanselige gastronomi, og som samtidig fornægter stress og jag samt fast food. Det, der startede som en gruppe venners muntre mediestunt, tog imidlertid en seriøs drejning i 1989, da Slow Food International blev stiftet i Paris. Siden har Slow Food bevægelsen oplevet et kraftigt vokseværk, og i dag tæller bevægelsen ikke færre end 80.000 medlemmer fra omkring 100 forskellige lande, herunder Danmark.

Respekt for maden
Principperne bag slow food er næsten de samme som principperne bag landdyrkede varer. Frisk er kodeordet, og det er på ingen måde en dårlig ting! Den tid, du bruger på at håndplukke de mest friske råvarer, er godt givet ud, fordi friske varer har gode næringsværdier. Slow food handler om respekt for maden, og om at måltidet har en større funktion: Det skal fungere som et socialt element, hvor man spiser sammen og hygger sig omkring bordet i flere timer.

Økologisk mad er et hit, som er relativt let at finde, landdyrket mad kræver lidt mere af forbrugeren, mens slow food fænomenet er det ultimative skridt. Det stiller store krav til forbrugeren, som skal bruge lang tid på at rejse rundt og udplukke de helt rigtige råvarer. Ingen studier har hidtil bevist, at det bidrager til sundheden at indtage måltider sammen med familie og venner frem for fjernsynet. Dog har forskningen påpeget, at mennesker, som mangler socialt liv, generelt er mere usunde og syge, end mennesker, som har et rigt socialt liv. Man må sige, at slow food tager højde for det hele: Maden er frisk, måltidet tilberedes minimalistisk med respekt for ingredienserne, og det indtages sammen med gode venner.