Hører du til blandt dem, der jævnligt plages af rygsmerter, så har du blot én af mere end en million danskere, der jævnligt eller kronisk lider af ondt i ryggen.

Lidelserne kan spænde fra kortvarige ømme muskler efter f.eks. havearbejde over den mere kronisk art som slidgigt, osteoporose, diskusprolaps og lign.

 

For en stor dels vedkommende betyder de hyppigt tilbagevendende rygsmerter en ændring af livsstil fra relativt aktivt til et inaktivt liv, ofte ledsaget af betydelig forringet livskvalitet.

Ca. 20% af årsagerne til helbredsbetinget førtidspension i Danmark er reumatiske sygdomme heriblandt ryglidelser.

Rygproblemer er ikke noget nyt og epokegørende.

Men hvor det i tidligere tider primært var dem med meget hårdt og fysisk krævende arbejde, der pådrog sig rygskader, så er vi i dag i langt højere grad ramt bredt.

»Ondt i ryggen« er desværre ikke kun et problem blandt den ældste generation, men i også blandt børn og unge.

 

Et inaktivt liv kan være synderen?

En årsag kan findes i det stadig tiltagende inaktive samfund hvor vi ganske enkelt ikke er  fysisk nok.

En stor andel af alle rygpatienterne pådrager sig dårlige ryg pga. en alt for stillesiddende og meget inaktiv livsstil.

 

Årsager til rygsmerter

Vores muskler er indrettet sådan, at de er i stand til at arbejde på to forskellige måder – dynamisk og statisk.

Ved dynamisk muskelarbejde trækker musklen sig sammen og medfører derfor en bevægelse i et eller flere led.

Denne muskelsammentrækning medfører, at musklen danner et overtryk, som skiller sig af med affaldsstoffer fra forbrændingen i cellerne.

Når musklen igen slapper af, falder trykket og frisk blod med ilt og næringsstoffer tilføres musklen.

Hvor imod ved statiske muskelarbejde, trækker musklen sig sammen og forbliver ofte sammentrukket over længere tid.

Det betyder at musklen får besvær med at få tilført ilt og næringsstoffer i tilstrækkelige mængder.

Hvilket igen betyder en ophobning af affaldsstoffer.

Ophobning af affaldsstoffer gør ondt, og denne smerte får musklen til, nærmest per refleks, at trække sig yderligere sammen.

Hvilket på et tidspunkt skaber de små »knudelignende« fortykkelser i de berørte muskler – vi kender som myoser.

Disse myoser der er bundter af muskelfibre, som permanent er sammentrukne, kan være yderst smertefulde – hvillket igen betyder at kroppen vil forsøge at skåne den belastede muskel, hvilket den ofte gør ved at øge  muskelspændingen såvel i den berørte muskel som i de omkringliggende samarbejdende muskler.

Og på den facon er problemet i gang med at brede sig som ringe i vandet.

 

Asymmetrisk og statisk muskelarbejde giver svagere og mindre muskler

Den teknologiske udvikling har medført, at kun en lille del af os i dag er beskæftiget med fysisk arbejde.

De øvrige har ofte stillesiddende og meget ensformigt arbejde.

Vi bruger altså vores muskler meget lidt igennem dagen, og det arbejde, musklerne udsættes for, er overvejende statisk.

Samtidig er de fleste bevægelser fremad og nedadrettede, så kroppen i mange af døgnets timer arbejder særdeles asymmetrisk.

Den form for “misbrug” af bevægeapparatet kan medfører, det der i fagsproget kalder atrofi – vævsforfald.

Musklerne bliver mindre og svagere og udvikler ofte som tidligere nævnt øget myosedannelser.

En anden uheldig følgevirkning ved inaktivitet som denne, er at den også kan medføre nedsat bevægelighed i de berørte led.

Jo mindre bevægelighed vi har i et led, jo mere tendens til statisk muskelarbejde.

 

Sådan kan du forebygge

Et aktivt liv, hvor vi hver dag bruger vores muskler ved fysisk aktivitet, kan forhindre ovenstående forfald eller i det mindste begrænse det.

Og ekstra aktivitet hvor vi  jævnligt udsætter bevægeapparatet for relativt hårdt arbejde, som f.eks. styrketræning eller anden form for effektiv motion,

opstår der det, som i fagsproget kaldes hypertrofi – en tilpasset styrkelse af såvel muskel-, sene-, binde- og knoglevæv.

En fysisk aktiv adfærd giver os altså kraftigere knogler, større muskler og stærkere sene-bindevæv,

hvilket generelt gør os stærkere og betydelig mere modstandsdygtige overfor ikke alene svag og smertefuld ryg, men også overfor mange andre livsstilssygdomme.

Det bedste og sundeste er selvfølgelig, at forebygger og dermed nedsætter risikoen for at løbe ind i rygproblemer.

Så hvis du i dag føler dig sund og rask, men samtidig har et stillesiddende arbejde og måske primært dyrker sofaen og fjernsynet som foretrukne »idrætsaktiviteter«, når du holder fri, bør du nok begynde på at ændre livsstil.

 

Nedenfor finder du nogle enkle men yderst brugbare forslag til et sundere liv og en stærkere ryg:

 

1.   Brug så vidt muligt cyklen til og fra arbejde, når du henter børn, handler ind og hvor det ellers er muligt.

2.   Stå af bussen et par stoppesteder før du skal af og spadser det sidste stykke.

3.   Brug trapperne i stedet for elevator.

4.   Gå gerne en tur på minimum 30 minutter – så vidt muligt hver dag.

5.   Sørg for at få pulsen op hver dag.

6.   Find en motiosnform, som du synes er sjov, og dyrk den mindst to gange om ugen.

7.  Styrketræning er generelt den bedste sport til at opnå en stærk og symmetrisk muskelstyrke i hele kroppen og derved effektivt forebygge rygproblemer.