Stresser du af ved at træne?
– eller gør din træning dig stresset?

Samtidig med at livsstilssygdomme som overvægt, forhøjet blodtryk og diabetes bliver mere og mere almindeligt, er også stress blevet en slags livsstilssygdom, som rammer flere og flere mennesker.

Stress kan ramme alle, og ofte er det de mest pligtopfyldende, som rammes hårdest.

Stress opstår, når man har svært ved at leve op til de krav, som stilles af en selv eller af andre. Følelsen af manglende indflydelse på eller kontrol over en situation samt uforudsigelighed i bestemte situationer kan ligeledes føre til stress. Forventninger, ambitioner og perfektionisme kan også give stress, fordi du kan få en følelse af, at det du gør, aldrig er godt nok.

Når vi belastes indefra af vores følelser og tanker eller udefra af f.eks. fysisk arbejde, kulde og larm, udløses nogle stress-hormoner, som påvirker vores hjerne og vores krop. Mennesker, der har været udsat for stress i længere tid, kan blive alvorligt syge både fysisk og psykisk.

Der findes 2 forskellige former for stress, den positive og den negative.

Den positive stress, er den spænding, vi kender fra situationer, hvor vi skal præstere noget særligt som f.eks. ved en eksamen, en fodboldkampe eller et vigtigt møde. Her udløses hormonet adrenalin, som sætter organismen i en slags alarm-tilstand, som gør os forberedt til kamp eller flugt og giver ekstra energi. Den positive slags stress er ikke farlig, og kan endda styrke immunforsvaret, hvis den kun forekommer i en kortere periode.

Den negative form for stress opstår, når vores system er overophedet, som f.eks. når der skal løses for mange opgaver, og der ikke er tid nok til det.

Der bliver forsket i stress som aldrig før, og en ting som forskerne er enige om er, at motion og sund levevis er et af de vigtigste redskaber i forebyggelse og lindring af stress:

· Regelmæssig motion sænker blodtrykket og kolesterolet i blodet og regulerer blodsukkeret. Når vi udsættes for stress, sker præcis det modsatte.

· Motion gør, at man kan koncentrere sig bedre. Nogle skoler vælger at starte hver dag med en gymnastiktime, da det gør eleverne mere koncentrerede, mindre støjende og de har lettere ved at lære.

· Forskning fra University of Arizona viser, at i takt med at ens kondition stiger, stiger også ens humør og immunforsvaret forbedres.

· På flere hospitaler bruger man i dag fysisk træning som del af behandlingen af depressive patienter. Dette har blandt andet resulteret i markant nedsættelse af medicinforbrug og dermed færre bivirkninger. Depression udløses ofte af stress.

Forskning viser, at vores måde at tænke på og løse problemer på er afgørende for, om vi bliver syge. Vores måde at tænke på afhænger af vores fysiske tilstand. Er vi i god form, vil vi opleve en følelse af større overskud samt forbedre vores evne til, og tro på, at løse de problemer vi støder på i hverdagen. Derudover har motion en gavnlig effekt på vores immunforsvar.

Der er altså ingen tvivl om, at motion har en gavnlig virkning på stress. Det er dog ikke lige meget, hvilken form for motion du laver, hvis du allerede lider af stress. En stresset krop har svært ved at opbygge, og det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at byde din krop hård træning, da det vil være endnu mere nedbrydende for din krop. Den del af nervesystemet, som vi ikke kan kontrollere, det autonome nervesystem, har to forskellige dele; sympaticus, som er nedbrydende for kroppen, og parasympaticus, som er opbyggende for kroppen. Når du er ramt af negativ stress, er der en ubalance i nervesystemet, således, at den nedbrydende del har overtaget og opbygningen og reparationen af din krop er derfor ikke optimal. Når din krop nedbrydes mere end den opbygges, bliver du træt, bliver deprimeret og vil ofte opleve, at du enten har svært ved at tabe dig, eller at du taber dig for meget.

I en sådan situation er det vigtigt, at vælge sin motion med omhu, så den gavner opbygnings processen, i stedet for at bidrage yderligere til nedbrydning af kroppen. Her vil en gåtur eller en løbetur i let tempo være mere gavnlig end en hård spinning time eller en hård løbetur. Aktiviteter som Pilates, yoga og Tai Chi vil her være gavnlige i opbygningen af nervesystemet, så der kan blive skabt balance i kroppen.

De rolige aktiviteter kan hjælpe med at give kroppen styrke til igen at kunne udføre de mere fysisk krævende aktiviteter, uden at det vil have en negativ virkning på kroppen.

For mange er sundhed og fysisk aktivitet en god løsning på at minimere stress. For andre er ønsket om at leve sundere dog kilden til stress. Ca. 70% af os danskere har et ønske om at leve sundere end vi gør i dag. Vi bombarderes konstant via medierne med statistikker omkring vores skrantende sundhed, og hvilken indflydelse det har på vores levetid og vores livskvalitet. Der er ingen tvivl om, at en sund levevis kan give os bedre livskvalitet, mere energi og overskud, færre sygedage og mindre risiko for livsstilssygdomme.

Ifølge sundhedsstyrelsen skal vi motionere mindst 30 min. om dagen og spise minimum 600 g. frugt og grønt om dagen hvis vi skal være sunde. Vi køber bøger om sund livsstil, forsøger at spise økologisk, ingen hvede, ingen mælkeprodukter, intet sukker osv. Samtidig skal der løbes, cykles, og styrketrænes. For de fleste mennesker skal den sunde og aktive livsstil passe ind i en travl hverdag, hvor der også skal være plads til arbejde/karriere, familie og venner.

Sundhed er en treenighed mellem kost, fysisk aktivitet og en sund og positiv tankegang. Hvis du fylder din krop med fastfood og kunstige stimulanser som kaffe, cola og alkohol giver du ikke kroppen mulighed for at bygge sig stærk og sund, og dit immunforsvar får ikke den rette næring til at beskytte dig mod stress og sygdomme. Hvis du ikke spiser regelmæssigt, får din hjerne og muskler ikke næring til at kunne fungere optimalt, og du bliver sløv og uoplagt. Hvis du ikke bruger din krop aktivt, nedbrydes din muskelmasse, din knoglemasse bliver mere porøs, du får dårlig balance og stabilitet, bliver lettere overvægtige og får lettere rygsmerter. Hvis dit kredsløb ikke bliver belastet har du større risiko for overvægt, hjerte- og kredsløbssygdomme, diabetes 2 og andre livsstilssygdomme. Der er altså ingen tvivl om, at motion og sunde kostvaner har stor betydning for din sundhed.

De store intentioner om den sunde livsstil kan dog for mange være så stressende for krop og sind, at de ikke får de ønskede resultater. Måske kender du følelsen af at være stresset over ikke at få trænet så meget som du gerne vil, at du ikke har fået spist så sundt som du gerne vil eller at du bare ikke når at det du gerne vil nå. Ofte kan man komme ind i en ond cirkel, hvor man får sovet for lidt og spist for uregelmæssigt eller for usundt. Man forsøger at kompensere ved at drikke kaffe og cola, så man får lidt energi og give den en ekstra tand med træningen. Det kan her være frustrerende og svært at forstå, hvorfor resultater af træningen udebliver. Stress kan være sundt og effektivt i bestemte situationer, hvor du har brug for at være på vagt. Længerevarende stress er dog ikke sundt for kroppen, da udskillelse af stress hormon bl.a. vil påvirke din fordøjelse, dit immunforsvar og din vægt. Vægtproblemer og manglende træningsresultater behøver altså ikke altid at bunde i manglende motion og forkert kost, men kan lige så vel være resultatet af en stresset og udbrændt krop, som kæmper for at holde sig oppe.

Der findes ingen færdig opskrift på, hvordan du bedst lever sundt, men hvis dit forsøg på at være sund gør dig stresset og træt, bør du måske overveje at gribe din sundhed lidt anderledes an.

I stedet for at måle din sundhedstilstand ud fra diverse bøger og kure bør du tage udgangspunkt i din egen krop og dit eget liv.

Lige så vigtigt det er, at du laver regelmæssig fysisk aktivitet er det, at du er god ved din krop. Det kan derfor være, at de traditionelle motionsformer som bl.a. løb og cykling (spinning) ikke er den rigtige løsning for dig, men derimod en gåtur i skoven, yoga eller andet. Måske giver badminton dig både livsglæde og motion på samme tid, og så er det den rigtige løsning for dig. Nogle stresser af ved en hård gang motionsboksning eller Body Pump og andre har mere brug for at vende blikket indad og dyrke noget afspænding før de går i gang med den fysiske træning. Kun du ved, hvad der føles rigtigt for din krop.

Hvis dine madvaner er meget ustrukturerede og usunde, kan det være, at dit første skridt mod bedre sundhed er at spise regelmæssige måltider 4-5 gange om dagen eller måske bytte den ene kande kaffe ud med en kande vand. Her vil det højst sandsynligt være uoverskueligt at skulle fokusere på økologiske og glutenfrie opskrifter, smoothies og udrensningskure, når behovet for sundhed starter på et helt andet plan.

Hvis du vil det hele på en gang, er der stor risiko for at du fejler, fordi det hele bliver for uoverskueligt, så giv dig selv, dit selvværd og din samvittighed en chance og tag udgangspunkt i dine behov og den livsstil du lever i dag. Fokuser på det som går godt, de små fremskridt og de positive ting som du gør for din krop og din sundhed, og du vil opleve træning og sundhed som en hjælp og noget positivt, i stedet for endnu et stress moment i en i forvejen travl hverdag.

Tekst: Anja Nielsen