Ingen kan for alvor være i tvivl om, at maskinerne har gjort livet lettere for os moderne menneske, men de har også være med til at skabe nogle alvorlige problemer. Vi er i takt med den teknologiske udvikling blevet meget mere mageligt anlagt.

I stedet for at gå, kører vi bil; når vi burde tage trapperne, trykker vi istedet på elevatorknappen – engang var vi i aktivitet hele dagen, nu tilbringer vi en stor del af vores liv siddende.

Uden fysiske anstrengelser fyldes kroppen med ophobede spændinger. Og en hverdag, der ikke byder på muligheder for at få afløb for de spændinger, gør musklerne svage og spændte.

Vores bevidsthed om nødvendigheden af at leve et sundere liv er stigende og vi har opdaget, at vi med motion selv får indflydelse på vores helbred; vi kan forebygge dårligt helbred og sygdom. Vi er ikke længere tilfredse med at sidde stille og sygne hen. Nu motionerer vi i stigende grad og opnår fordelene ved et aktivt og sundt liv.

Strækøvelser er et godt sted at starte, hvis du ønsker dig et mere et aktivt liv. Med dem kan du holde musklerne smidige, forberede kroppen på bevægelse og langsomt opnå en fornemmelse af velvære uden overdrevne anstrengelser.

Samtidigt er strækøvelser et glimrende supplement til andre motionsformer og sportsgrene, fordi de, hvis de bliver udført korrekt kan modvirke muskelspændinger og stivhed.

Strækøvelser før og efter du træner, vil holde dig smidig og hjælpe med til at forebygge almindelige skader, først og fremmest muskelømhed, men også andre hyppigt forekommende skader som f.eks. ømme skuldre, albuer og underben.

Strækøvelser er generelt lette at udføre, men når de udføres forkert, kan de gøre større skade end gavn og derfor er det vigtigt at have den rigtige teknik.

Strækøvelser føles behagelige, når de udføres rigtigt. Det er vigtigt, at man ikke forsøger at presse sig selv for hårdt. Og du bør altid forsøge at tilpasse strækkene til din egen muskelstruktur, smidighed og spændingsniveauer.

Nøgleordene for at opnå succes med sine strækøvelser er regelmæssighed og afspændthed. Målet er at mindske muskelspændingerne og derved opnå en bedre bevægelighed. Du skal ikke koncentrere dig om at opnå en ekstrem smidighed, det fører alt for ofte til forstrækninger og skader.

Strækøvelser er et område, hvor der er meget at lære ved blot at betragte vores kæledyr. En hund eller kat ved instinktivt, hvordan man strækker sig. De strækker spontant, overdriver aldrig og strækker altid de muskler, som de får brug for.

Strækøvelser er noget af det mest afstressende der findes. De gør dig afslappet, virker opløftende og sætter dig i kontakt med dine muskler på en helt ny måde. Er du stresset efter en hård dag på jobbet, så sæt blot noget Vnew agen på og lave dine strækøvelser, så er du afstresset i løbet af 15-20 min.

Strækøvelser giver dig også masser af individuel frihed – de kan fuldstændig tilpasses dit eget behov. Du behøver ikke underkaste dig en eller anden stiv disciplin – stræk giver dig frihed til at være dig selv. Samtidigt er du frit stillet med hensyn til, hvor du vil lave dem. Er vejret godt indbyder strækøvelser næsten til en tur ud i naturen. Af strække ud kun ledsaget af naturens lyde er en næsten spirituel oplevelse.

Mange, der har en baggrund inden for vægtræning, har en udpræget indstilling til, at det skal gøre ondt, før det gør godt. No pain – no gain. Vi er opdraget til at sætte lighedstegn mellem smerte og træning og troen på, at jo mere det gør ondt, desto bedre er det. Sådan forholder det sig bestemt ikke med strækøvelser.

Stræk, der udføres på den rigtige måde, giver ingen smerter.

Læg mærke til din krops signaler, for med strækøvelser er smerte et tegn på, at der er noget galt.

Hvor og hvornår skal man strække

Strækøvelser kan udføres når som helst og hvor som helst; der hjemme, på arbejde, i et stille hjørne af dit fitnesscenter, i skyggen under et træ i skoven eller ved stranden. Stræk før og efter træning, men stræk også på forskellige andre tidspunkter af dagen, når muligheden byder sig.

Her er nogle eksempler:

l Om morgenen når du står op.

l I kaffe eller frokostpause på jobbet, for at løse op for stress og spændinger.

l Hvis du har siddet ned eller stået op i samme stilling i længere tid.

l Hvis du føler dig øm eller stiv i musklerne.

l Om aftenen – f.eks. når du ser fjernsyn.