stop stressEr du typen, som interesserer dig for dit helbred og spiser sundt og varieret uden at føle dig helt på toppen? Føler du dig tværtimod ofte drænet for energi og overskud i hverdagen? Så kan det meget vel skyldes, at du glemmer at hvile!

Hvile er nøgleordet for alle, der interesserer sig for toppræstationer og sundhed. Succes kræver, at du ikke bliver mærket af stress og jag, og i denne giver Fitnes dig 5 tips, der vil give dig mere overskud i hverdagen.

Og vi følger op med 5 tips  i næste uge, så husk at læse med! (Læs dem her)

 

Stop Stress!

Det er en kendsgerning at ”ægte stress” kan manifestere sig på grimme måder. Stress øger din risiko for hjertesygdomme samtidig med, at det nedbryder immunforsvaret. Ligeledes er der gode forskningsresultater, som viser, at stress medfører dårlige kostvaner samt nedgang i din motivation til at træne. Med andre ord: du bliver tyk af stress!

For nyligt foretog Den Amerikanske Forening af Psykologer en undersøgelse, som talte et tydeligt sprog: 43 % af de 1800 forsøgspersoner havde tendens til at overspise eller spise usundt, når de var stressede. Faktisk er det i mange tilfælde dine gener, som afgør, om du bliver stresset i diverse situationer eller ej! Ovennævnte forsøg viste, at 50 % af din stress ligger i generne! Men der er heldigvis et ”catch”. Din evne til at udvikle stress ligger i dine gener, men du er selv herre over, om du lader stressen overtage din hverdag. Næste gang du føler dig stresset, handler det derfor om, at du tager kontrol over stressen, inden den får kontrol over dig. På de følgende sider får du 10 tips til at stoppe stressen. Vi starter med de første fem og følger op med de sidste i næste uge.

1. Stræk stressen væk med yoga

Der er ingen tvivl om, at både styrke- og cardiotræning hjælper med at reducere stress, men, hvis du er typen, som træner hårdt de fleste af ugens dage, kan du med fordel implementere noget yogatræning i dit program. Du behøver blot at lave et par øvelser om dagen for at sætte dit stressniveau ned samt forbedre din fleksibilitet.

Yoga øvelse: Sæt dig i en stol og placer dine fødder på gulvet og anbring hænderne på dine knæ. På en indånding, svaj din ryg, så du kigger lige op i loftet. På en udånding skal du runde din ryg og anbringe dit hoved ved brystet. Gentag denne øvelse 3-5 ind – og udåndinger.

2. Tyg stressen væk med vitaminer og sunde snacks

Har du rendt forvildet rundt hele dagen, er det tid til at finde dine vitaminpiller! B-vitamin og magnesium er to fantastiske vitaminer, som afhjælper stress i kroppen. Magnesium gør, at vores muskler kan slappe bedre af, og vitamin B hjælper hjernen med at bevare roen.

Stress-bekæmpende snacks: Nødder og græskarkerner er gode kilder til magnesium, mens grove korn og grøntsager er rige på vitamin B.

3. Skriv stressen væk

Hvis dit hoved er fyldt op med tanker og stress, kan det være en god løsning at få skrevet nogle af dine tanker ned på papir. Lige som din kost– og træningsplan kan hjælpe dig til at blive på rette spor, kan du holde stressen væk med en dagbog. I et studie lod man forsøgspersoner føre dagbog 3 dage i træk 20 minutter af gangen, og dette bevirkede, at deres immunforsvar blev væsentligt forbedret, og deres stressniveau blev lavere.

Skriv ned: Brug din dagbog til at beskrive, hvordan du har det, efter du har trænet, og hvordan du har det, efter du har spist. På den måde finder du ud af, hvordan dit stressniveau styres af din træning og din kost.

4Find ud af hvad du vil

De mennesker, som føler sig mindst stressede, er de mennesker, som har et klart defineret mål med livet. Derfor bør du finde ud af, hvad du vil med dit liv, hvis du ønsker at reducere dit stressniveau. Hvad vil du med dit sociale liv? Hvad vil du med din karriere, og hvad er din store passion i livet? Tænk over hvornår du føler dig mest stresset, og hvornår du føler dig mest glad.

Bliv inspireret: Hvis du mangler motivation, eller hvis du er i tvivl om, hvad du vil, kan du med fordel hente inspiration fra nogle af de mennesker, som har udrettet store ting i historien. Køb en biografi og begynd med at målsætte dine drømme. Derefter kan du realisere dem.

5. Find en træningspartner

Træning er en glimrende måde at bekæmpe og reducere stress. Hvis du ved, at en anden regner med, du kommer til træning, er det vanskeligere for dig at droppe træningen. Udover du forpligtes til at træne, vinder du noget socialt liv, og al forskning tyder på, at mennesker med meget socialt liv har mindre stress, end mennesker som er ensomme. Når du er i nærheden af mennesker, du godt kan lide, producerer din krop stoffet oxitocin, som virker stressnedsættende.

Team up: Når stressen er ved at tage over, skal du ringe til en ven. Aftal at mødes med vedkommende og træn stressen ud – gå ud af få en god middag og et godt grin bagefter, og dit stressniveau er allerede faldet væsentligt.