Stenalderkost er blevet populært de senere år, på trods af meget delte meninger omkring effekt af at indtage den. Men nu bliver det også muligt for “diciplene” at spise stenalderkosten ude. For på den nye restaurant Palæo der åbner i Københavns Torvehaller i midten af marts.
Er det ambitionen, at gøre op med det de kalder sminkede, kunstige og fortænkte måltid til fordel for den ærlige og naturlige mad. På Palæo vil de kombinerer det bedste fra urmenneskets verden med det bedste fra det moderne menneskes livsstil

Målet for den ny restaurant er at skabe en renæssance for de enkle og basale råvarer, men i en urban og moderne fortolkning, der eksperimenterer med det gastronomiske udtryk, og ikke mindst få det til at smage fantastisk. 

På restaurantet tror man på, at der er en skønhed i det enkle. Præmissen er dog, at man bruger det bedste af det bedste. Og grundstenene i Palæo´s køkken er kød, fisk, grønsager, æg, frugt, bær og nødder. Alt sammen naturligt dyrket med et minimum af forarbejdelse, ekstremt høje krav til kvaliteten og i en fortolkning, der er tilgængelig både i form og pris – også for almindelige mennesker.

Du finder Palæo i Københavns Torvehaller
Hal nr. 1, Rømersgade 18, 1362 København K

Og kan læse mere om restauranten på deres hjemmeside Her