jumperskneeKnæskader er nogle af de hyppigste skader i mange
idrætsgrene. Dette skyldes delvist kompleksiteten i knæets anatomiske opbygning
og delvist belastningerne og vridende der påføres knæet under kontinuerte
bevægelser, ved f.eks. håndbold, volleyball eller løb, og forskellige
hurtige retningsskift, ved f.eks. fodbold.

Skadens påvirkning og symptomer
Springerknæ fremkommer ved mange gentagne belastninger der
hvor knæskalssenen hæfter på underbenet i en lige retning ud fra knæets midte. Hævelse
og væskeforøgelse omkring senen fremkommer hyppigt. En sene består af en masse
kollagenfibrer og i en rask sene ligger disse helt parallelt med hinanden,
hvorimod i en skadet sene, som springerknæ forårsager, ligger fibrene hulter
til bulter. Dette går ud over senens evne til at opbygge og videreføre kraft
til musklerne. Rigtig mange sportsudøvere døjer med denne skade og hos løbere
er det en af de hyppigste skader der findes.
Men faktisk er det ikke i springene skaden fremkommer, som navnet ellers
antyder, men i landingen. Her sker et stort stræk i senen og dette kan medføre
springerknæ. Typiske symptomer på skaden er morgenstivhed og igangsætnings
besvær, smerte og især smerte ved gang på trapper. I begyndelsen vil smerten
forsvinde efter opvarmning, men skaden vil udvikle sig til kronisk smerte og
til sidst er idrætsaktiviteter ikke en mulighed længere. Mange udøvere går her
til lægen, der nemt kan diagnosticere skaden til springerknæ, da smerten er
meget nem at lokalisere.

Hvad kan der gøres?
Er der så noget der kan gøres? Mange mennesker har et
utroligt langt skadesforløb og der kan gå helt op til 2 år, før skaden er helt
væk, selv med forskellige genoptræningsmetoder. Men faktisk viser nyere
forskning at en helt enkelt øvelse, der endda kan udføres hjemme, kan afhjælpe
skaden og styrke din sene hurtigt igen.Eccentric-single-leg-squat1 Svaret er excentrisk træning (når man
bremser en bevægelse). Øvelsen går ud på at stille sig på det skadede ben og gå
langsomt ned i knæ, til man ikke føler man kan komme længere. Man rejser sig
igen med begge ben og sætter dermed den koncentriske træning (sammentrækning af
muskel) ud af spil. Dette gøres i 3 sæt af 10 repetitioner, 3 gange om ugen.
Øvelsen må gerne gøre ondt mens den udføres og max 1 time efter. Belastning kan
øges ved at tage en taske på ryggen. Denne øvelse har vist sig, at forbedre
senens elasticitet, øge kraften og forbedre kollagenfibrenes position. Efter en
periode på 12 uger, har flere undersøgelser vist gode resultater og har gjort
at mange mennesker nu er fuldt idrætsdygtige igen.

Skrevet af stud.cand.scient Jakob Kelberg 9/11-2011

NB: Denne artikel er oprindeligt skrevet til nettraening.dk, og Fitnews kan derfor ikke garantere indholdets kvalitet. Søg evt. efter andre artikler om emnet her på siden.