spis udewEr du typen, som sørger for altid at spise sundt og af samme årsag undgår at spise ude, fordi du er bange for at blive ledt i fordærv med masser af usundt fedt og unødige kalorier? Sådan behøver det ikke at være. Du kan sagtens spise ude og samtidig forblive sund. Det handler blot om at have de rigtige strategier.

 

Måske kan du nikke genkendende til denne situation: Det er lørdag aften, og du er ude med vennerne. Endelig kommer din mad, og tallerkenen bliver anbragt foran dig. Umiddelbart ligner det et måltid, du selv kunne have præpareret. Men der er en ”catch”: Du har ikke selv købt ind og kokkereret.Derfor ved du ikke, hvad retten indeholder. Spørgsmålet er derfor – kan du stole på, at ingredienserne er de rigtige? Det er blevet mere og mere populært at spise ude, og du er måske en af dem, som benytter cafe- og restaurationsbranchen flere gange ugentligt. Derfor er det altafgørende, at du kan stole på din lokale cafe. Serveres der friske råvarer? Bruges der de korrekte fedtstoffer? Er din omelet tilberedt på en beskidt pande og stegt i massevis af margarine? Hvad med dressingen på din salat? Er det en fedtfattig, hjemmelavet dressing med sunde, friske krydderier, eller er det en dressing købt i det lokale supermarked med masser af usundt fedt? Måske har du fundet et spisested, som brander sig selv på at have friske og fedtfattige retter, men stoler du blindt på, at de til hver en tid overholder løftet, når du faktisk ved, at friskt, fedtfattigt mad er meget dyrere at servere end det modsatte? Måske har du hørt skrækhistorierne om, hvordan nogle restauranter er blevet snuppet i at anvende andre råvarer end dem, som står angivet på menuen. Man hører også folk fra branchen indrømme, at det sker oftere, end man kunne forvente. Det siges endvidere, at selv om du angiver et særligt ønske om en sund, light tilberedelse af din mad, kan du ikke altid være sikker på, at den overholdes.

 

Når du spiser ude, skal du primært være opmærksom på, hvordan den stegte mad er tilberedt – og hvor ”velstegt” den er! Mange kokke anvender nemlig tonsvis af fedtstof (og hyppigt i form af smør eller margarine, når de tilbereder maden. Eftersom det er således, at 50-70% af det mad, som serveres på restaurationer laves på stegepanden, skal du være særlig opmærksom. Du har to muligheder for at undgå tonsvis af stegt smør sammen med dine grøntsager. Du kan bede kokken om at anvende sundt, vegetabilsk fedtstof til at stege din mad i (og han skal helst ikke bruge for meget!). Hvis det er et sted, du kommer ofte (og hvis du er gode venner med personalet), kan du højest sandsynligt stole på, at kokken holder sit ord. Men hvis ikke du kender stedet eller kokken, kan du gøre noget andet for at undgå unødigt fedtstof: Du kan nøjes med at bestille mad, som enten er grillet, bagt, stegt eller dampet. Hvis du er typen, som er meget sundhedsorienteret og gerne vil sikre dig, at du får serveret sundt mad, når du er ude, så kan det være en god ide, at du planlægger, på hvilket tidspunkt du går ud for at dinere. Der er større sandsynlighed for, at du får positiv særbehandling, hvis du vælger at gå ud, når der ikke er så travlt på restauranterne. Hvis kokken har travlt, har han i sagens natur mindre tid til at kæle for din mad og dens ingredienser.

 

Her har du 3 tip til, hvordan du kan garantere et sundt måltid

1. Sørg for at lære kokken og personalet at kende på det sted, hvor du spiser hyppigt. På den måde er der større sandsynlighed for, at personalet ønsker altid at give dig det bedste og mest friske mad.

2. Sørg for at bestille mad, som kan grilles. På den måde undgår du, at kokken vender din bøf eller fisk i tonsvis af (usunde) fedtstoffer.

3. Sørg for altid at bestille et måltid som i sig selv er fedtfattigt. Undlad at tage ting, som er friturestegte. Spis så råt som muligt.

 

6 Sunde TIPS

1. Spørg om hvad saucen indeholder.

2. Vær opmærksom på, at dine drikkevarer også indeholder kalorier. Hold dig til at drikke vand.

3. Spring brødet over. Eller bed om, at det bliver serveret sammen med din mad. Således undgår du ekstra unødige kalorier.

4. Spis ikke mere end nødvendigt. Hvis du eksempelvis bestiller pizza, skal du huske på, at en typisk pizza indeholder mad nok til minimum 2 personer.

5. Sørg for at bestille dressing i en skål ved siden af, således at du selv kan styre, hvor meget du skal have på.

6. Hvis du hungrer efter mad med ost og dressing og simpelthen ikke kan lade være, så bestil denne usunde ret en gang imellem! Men spis kun halvdelen.

Husk: halvt så lidt er halvt så meget!