Mad i farver ser nemlig ikke kun indbydende ud; det er sundt og ernæringsrigtigt at spise i regnbuens farver.

Spiser du i regnbuens farver giver du din krop de nødvendige vitaminer, kulhydrater, mineraler, fibre og proteiner.

I tilgift viser det sig, at mange af farvestofferne i sig selv virker hæmmende på en række kræftformer og på bakterievækst.

Så der flere gode grunde til at sætte kulør på tilværelsen!

 

GRØN

Grønne grøntsager indeholder generelt meget folinsyre og C-vitamin.

Ærter, bønner og grønne linser indeholder meget jern og mange antioxidanter, der er kræfthæmmende.

Hovedsalat indeholder stoffet lactucarium, der virker beroligende, smertestillende og søvnbefordrende. Kiwi, pærer og grønne pebre er C-vitaminbomber og stopfulde af fibre.

Broccoli, grønkål og grønne pebre indeholder stoffer, der hæmmer forskellige kræfttyper. Spinat er rig på jern og er desuden gavnlig for fordøjelsen på grund af stofferne folacin og sekretin.

Artiskok, med stoffet cynarin, hjælper fordøjelsen ved at stimulere galdeproduktionen og sænker samtidig blodets kolesterolniveau. Avocado er god mod hud- og hårsygdomme på grund af det usædvanlig høje indhold af panthotensyre.

 

GUL

Ost er en vigtig kilde til kalk. Modne bananer er gode for fordøjelsen og indeholder meget af det blodtrykssænkende kalium og vitaminet B6. Majs giver dig zink og selen med i købet.

Rå ananas indeholder bromelin, der fremmer fordøjelsen af protein. Frugtens høje indhold af mangan modvirker knogleskørhed. Honningmelon virker mod forstoppelse og gigtsygdomme og er desuden febernedsættende. Og med citrusfrugterne får du C-vitamin.

 

ORANGE

Appelsiner indeholder cirka 60 forskellige kræfthæmmende stoffer.

Gulerødder, abrikoser og mango får deres farve fra beta-karoten, der i kroppen omdannes til A-vitamin. Gulerodssaft er et gammelt middel mod ormeinfektioner, som eksempelvis børneorm.

Appelsiner, ferskner, abrikoser og mango er alle gode kilder til C-vitamin og fibre. Papaya indeholder papain, der fremmer fordøjelsen af protein.

 

RØD

Tomat og vandmelon får deres røde farve fra lycopen, der hæmmer kræft i prostata og tyktarm.

Røde peberfrugter er sprængfyldte med C-vitamin. Chili, med stoffet capsaicin, virker opkvikkende og beskytter mod kræft.

Det røde farvestof i rødbeder og tranebær trænger ind i bakterier og hæmmer disses formering. Derfor benyttes tranebær mod blærebetændelse.

I jordbær kan påvises et vegetabilsk antibiotikum og methylsalicylsyre, der virker mod gigt og febertilstande.

Rødt kød indeholder meget jern, zink og proteiner. Fed fisk som laks supplerer dig med de hjertevenlige omega-3-fedtsyrer og med B1-, B3- og B6-vitamin. Rejer er rige på jod, der modvirker struma og selen.

 

BLÅ

Auberginens kødrige del indeholder stoffer, der virker kolesterolnedsættende, mens skallen har en god afførende effekt.

Solbær virker effektivt mod gigtsygdomme, hvorfor bærrene i folkemunde også kaldes gigtbær. Solbær får sammen med mange af de andre blålige bær som blåbær, hyldebær og brombær deres farve fra anthocyaner, der virker bakteriedræbende.

De fleste af bærrene indeholder desuden garvesyre, og kombinationen af disse to stoffer er et af de bedste midler mod diarré. Ydermere indeholder disse bær en del C-vitamin. Og blåmuslinger er propfyldte med grundstoffet selen

 

HVID

Løg indeholder flavonoider og allusulfider, der hæmmer udviklingen af kræft.

Hvidløg har mange gode facetter som eksempelvis at være bakteriedræbende og at kunne sænke blodtrykket og kolesterolmængden i blodet. Fisk er den bedste fødekilde til jod, selen, D-vitamin og n-3 fedtsyrer.

 

BRUN

Nødder indeholder mange vitaminer og mineraler som E-vitamin, folacin, magnesium, jern og kalium. Rugbrød og brune ris er rige på kulhydrater, B-vitamin og fibre.

 

SORT

Modne oliven er sorte, og er ernæringsmæssigt de bedste. I de sydlige lande er de et yndet middel mod forstoppelse, men tillægges også en værdi mod gigt og sukkersyge. Rosiner virker tillige mod forstoppelse.

 

Sats på powermad!

Ernæringsforskerne verden over er begyndt at opfordre os til at gå efter såkaldte ’powerhouse’ frugter og grøntsager. Fødeemner, som bugner af vitaminer, fibre og beta-karotener.

For ikke alle frugter og grøntsager er lige sunde og næringsrigtige, påpegede en forskergruppe i fagtidsskriftet Journal of the American Dietetic Association (*). Og ifølge forskerne spiser de fleste overvejende det frugt og grønt, som er mindst sundt! Eksempler på sådanne næringsfattige fødeemner er bananer og kartofler. Her følger udvalgte tips til nye sundhedsstruttende power-spisevaner:

 

GRØN: Spis spinat og broccoli i stedet for icebergsalat og (udkogte) grønne bønner.

 

GUL & ORANGE: Spis gulerødder, appelsiner og grapefrugt i stedet for majs og bananer hver gang.

 

RØD: Spis tomater, røde pebre og jordbær i stedet for æbler evig og altid.

 

HVID: Spis mere blomkål i stedet for altid kartofler, løg og champignoner.

 

Væk appetitten med farverig mad

Der findes såkaldte appetitfarver, der ubevidst går ind og påvirker sultcenteret i hjernen (det ved fødevareindustrien alt om!).

Typiske appetitfarver er nuancer indenfor gul, orange, rød og brun. En gylden brun er for eksempel så appetitvækkende, at industriel fremstilling af brød og cornflakes er en hel videnskab for at få den helt rigtige farve frem.

Ved at spise farverig mad, slår man altså to fluer med ét smæk: Det ernæringsmæssige kommer på plads, og den sunde appetit og madlyst vækkes.