Grøntsager er sunde, og det er godt at spise mange forskellige slags grøntsager for at få så mange forskellige nærings- og vitalstoffer som muligt.

Ikke alene er grøntsager sunde, hvis du benytter de mange forskellige farvekombinationer fra grøntsagerne i din madlavning, så bliver maden også meget mere spændende at se på.

Her er nogle af de allersundeste grøntsager, og hvad de specielt giver af gode ting.

Blomkål

Blomkål indeholder meget K-vitamin, der styrker blodet. Der er også meget af B-vitaminet folat i grønkål. Folat modvirker åreforkalkning og forebygger fosterskader.

Broccoli

Broccoli er en god vegetabilsk kilde til knoglestyrkende kalk, og giver samtidig en del folat og K-vitamin.

Bønner

Bønner og andre bælgplanter er gode proteinkilder og giver samtidig mange af den slags fibre, der renser blodet for kolesterol.

Grønkål

Grønkål er en af de allerbedste fedtfattige kilder til E-vitamin, og indeholder også store mængder C-vitamin. Grønkål er i det hele taget en god kilde til naturlige antioxidanter.

Gulerødder

Gulerødder indeholder meget A-vitamin og mange antioxidanter i form af de såkaldte karotenoider.

Kartofler

En stor portion kogte eller bagte kartofler giver en betydelig mængde C-vitamin og kalium – og så mætter kartofler godt og giver god energi.

Løg

Løg indeholder nogle specielle stoffer, der styrker kroppens naturlige modstandskraft. Flittige løgspisere bliver ikke så let ramt af sygdom.

Peberfrugt

Peberfrugt, især den grønne, indeholder virkelig meget C-vitamin.

Spinat

Spinat er ikke uden grund Skipper Skræks favoritspise. Spinat er nemlig sprængfyldt med adskillige vitaminer mineraler: især A-vitamin, E-vitamin, K-vitamin, folat, C-vitamin, kalium og kalk.

Tomat

Tomat indeholder meget lycopen – en antioxidant, der kan forebygge forskellige former for kræft.