Går du og føler dig træt i sommervarmen? Så gå udenom junkfood og de søde sager.

Hvis du føler dig træt, kan det skyldes, at din hjerne ikke er så god til at bremse dig, hvis du føler en trang til junkfood.

Føler du trangen til at kaste dig over et usundt måltid mad eller slikskålen, kan det skyldes at du ikke har sovet godt.

Forskere fra Harvard Medical School i USA mener, at de processer i hjernen, der skal være med til at trykke på vores ”fornuftsbremse” ikke fungerer optimalt, hvis vi ikke er udhvilede.

Der er tilsyneladende en forbindelse mellem træthed og formindsket aktivitet i den del af hjernen, der kaldes præfrontal cortex. Det er den del af hjernebarken, der er vigtig, når vi skal tænke logisk.

”Vores resultat viser, at selv helt normale svingninger i træthedsfornemmelsen i løbet af dagen kan ændre hjernens respons for regulering af fødeindtagelse” udtaler William Killgore, som er førsteamanuensis i psykologi, en højere videnskabelig stilling ved universiteter eller højskoler i Norge.

”Det kan være med til at påvirke, om man vælger at spise, men også hvad man vælger at spise,” siger Killgore.

”Vi kan se, at ’selvrapporteret’ træthed i løbet af dagen hos ellers raske mennesker er kædet sammen med svagere respons fra de områder i hjernen, som skal fortælle os noget ikke er godt, når vi får vist billeder af meget fristende mad,” udtaler Killgore i en pressemeddelelse fra American Academy of sleep Medicine.

”Det kunne tyde på, at selv normale udsving i vores træthedsfornemmelse kan ændre hjernens reaktioner, især dem som er vigtige for reguleringen af vores kostvalg.”

I en tidligere undersøgelse, der er offentliggjort i Neuroreport, har Killgore fundet ud af, at mænd og kvinders hjerne reagerer forskelligt, hvis de præsenteres for billeder af kalorierig mad.

Kvinderne har gennemgående større aktivitet i den del af hjernen, som styrer adfærden.

Killgore påpeger, at den nuværende fedmeepidemi gør det vigtigt at forstå sammenhængen mellem søvn og hjernens reaktion på mad og spisevaner.

”Mange får for lidt søvn – og det kan have betydning for den fedmeepidemi som vi er vidner til nu i den vestlige verden,” siger Killgore.

I den nye undersøgelse har forskerne fra Harvard udført hjerneskanninger af 12 mænd og kvinder i alderen 19-45 år

Kilde: Forskning.no