Skinnebensbetændelse er en noget så belastende skade at løbe rundt med. Skaden er selvfølgelig placeret så man stort set ikke kan udøve nogen form for sport uden det gør ondt. Skinnebensbetændelse ved løb er noget der ofte forekommer. Læs her om skinnebensbetændelse, og hvordan du kommer videre.

Hvad er skinnebensbetændelse

Skinnebensbetændelse er en inflammation. I starten af skinnebensbetændelsen vil du ikke tænke over det. Du vil have lidt smerter ved skinnebenet, der mærkes som ømhed, men for de fleste vil skaden gå under kategorien ‘småskader der forsvinder af sig selv’. Det kan også godt være tilfældet. Men skinnebensbetændelsen kan også udbrede sig, i sær ved løb og andre sportsgrene hvor du belaster knogler, led og sener meget. Smerten vil blive kraftigere og kraftigere og du vil nu ikke længere være i tvivl om du har skinnebensbetændelse. I starten vil en let opvarmning lindre smerten, men fortsætter du med at løbe, bliver smerten værre og værre fra træning til træning.

Hvordan får man skinnebensbetændelse

Skinnebensbetændelse er noget man ofte ser hos løbere. Som regel får du skinnebensbetændelse hvis du øger din træningsmængde i store portioner. Løb på hårdt underlag, som eksempelvis løb på asfalt, er heller ikke godt for skinnebensbetændelsen. Derfor bør du som løber sørge for at løbe på varieret underlag og gerne skovstier og lignende. Et lille fif er at løbe i græskanten ved siden af fliserne eller vejen.

Gymnaster har også tendens til at få skinnebensbetændelse. Det skyldes at de træner på meget hårdt underlag med bare fødder som regel. Det gør at trykket på senerene bliver meget stort, og sandsynligheden for skinnebensbetændelse bliver større. Stort set alle gymnaster har prøvet at have skinnebensbetændelse.

Sådan kommer du af med skinnebensbetændelse

Skinnebensbetændelse er en overbelastningsskade som du godt kan komme af med. Men det tager tid og du skal derfor være tålmodig. Nedenfor kan du se at par forslag til at komme hurtigt af med din skinnebensbetændelse fra løb eller anden sport

  • Løb på blødt underlag som skovstier eller græs.
  • Tjek din løbestil og køb løbesko efter din løbestil.
  • Løb mindre ind til skinnebensbetændelse er væk
  • Suppler med styrketræning

Følger du de 4 råd, vil du formentlig komme relativt hurtigt af med din skinnebensbetændelse om du har fået den fra løb, gymnastik eller anden sport

Denne artikel blev første gang publiceret i maj 2010. Denne version er omskrevet og opdateret i forhold til den oprindelige artikel, der også har været publiceret her på siden. – Redaktionen