Frostvejr, højt solskin og masser af sne er altafgørende for, om skiferien bliver en succes. Men bjergenes kulde og varme er barske mod dit ansigt.

December og januar er typisk de koldeste måneder, mens solen får mere magt senere på sæsonen. Uanset om solen skinner eller ej, skal du bruge solbriller og solcreme for at beskytte både øjne og hud.

Sådan forebygger du de typiske skiplager på pisten, allerede når feriekufferten skal pakkes.

Når frosten bider
Hvis du bevæger dig ud i blæst og frostvejr uden at have beskyttet din hud, bliver den hurtigt tør og ru.

En skiløber, som i vindstille vejr og 10 graders frost bevæger sig med 18 km/t, påvirkes af kulde svarende til 21 graders frost. Jo lavere temperaturen er, jo mere reduceres hudens fedtproduktion. Det er uheldigt, for det er hudens eget fedtlag, som bedst beskytter mod frosten. Derfor er det vigtigt at bevare fedtlaget. Og da sæbe og varmt vand er med til at vaske det af, bør du ikke vaske ansigtet om morgenen eller barbere dig for den sags skyld, men først efter dagens skitur.

Husk til gengæld at smøre ansigtet med en god fed creme både morgen og aften. Hvis skiudsigterne byder på bidende frost, er det vigtigt at undgå, at huden bliver våd. Derfor skal huden kunne ånde gennem cremen, så sveden kan fordampe fra hudoverfladen. Hvis man anvender en vandfri creme, lægger sveden sig i hulrummet mellem huden og cremen.

Derved dannes der et iskoldt omslag, som kan give frostsprængninger. Du bør derfor kun bruge vandfri creme under ekstreme forhold. Uanset hvilken creme du bruger om morgenen, skal den smøres på i god tid, før man går ud, så vandet i den kan nå at fordampe.

Solsmøring er lige så vigtig som skismøring
Sol kan vi ikke få nok af om vinteren, og den skinner da heldigvis også ofte på skiferien. Men man skal tage sig i agt. Man kan blive meget forbrændt om vinteren. Sollyset reflekteres nemlig i snekrystallerne, hvilket giver en massiv påvirkning af huden i ansigtet.

Nyfalden sne kaster 90% af sollyset tilbage, mens gammel sne “kun” reflekterer 50%. Til sammenligning reflekterer vand blot 9%. Når sollys reflekteres fra sne og vand, rammer strålerne desuden dele af kroppen, der ellers aldrig udsættes for sollys, for eksempel bag ørerne eller under hagen. En god solcreme til fjeldet bør have solfaktor 15 til 25. Og vælg en, som ikke bliver gnedet af, når du pudser næse.

Det stærke sollys kan også fremprovokere forkølelsessår. En solstift/læbepomade med solfaktor kan mindske risikoen. Jo højere faktor, jo bedre. Samtidig beskytter du også den sarte læbehud mod frost og blæst. I bjergene, hvor solen er langt stærkere end den danske sol, skal du passe ekstra meget på. For hver 1600 meter du kommer over havoverfladen, stiger den ultraviolette bestrålingsstyrke med 20%. Derfor bør man anvende en solcreme med forholdsvis højt faktortal.

Det er en god idé at medbringe cremen på løjpen, da ikke alle solcremer er vand- og svedfaste. På de mest udsatte steder, som læber, næse og ører, kan man bruge zinkpasta eller solstick, der helt blokerer de ultraviolette stråler, eller en god læbepomade med solfaktor.

Se godt (ud) på ski
Der er altid to sider af samme sag. Og når det gælder briller, er det faktisk muligt at kombinere smartness med fornuft og sikkerhed. De ideelle briller skærmer på én gang mod sne og vind, så øjnene ikke løber i vand. Og de beskytter mod ultraviolette stråler. Der er to ting, der altid bør være at finde i din skiferiebaggage: Et par solbriller og et par skibriller. Du skal være opmærksom på følgende, når du køber briller til skituren:

Solbrillen
Solbrillens vigtigste opgave er at beskytte øjnene mod de kraftige UV-A og UV-B stråler, der kan give sneblindhed. Det gør afsindigt ondt, og behandlingen er at ligge i sengen i et totalt mørkt rum i dagevis. Når det gælder gode skisolbriller er stellet vigtigere end glassene, som skal være af plastik for ikke at splintre.

Generelt er det en god idé at vælge plastbriller. Metal bliver meget koldt og er stærkt ubehageligt at have på, når temperaturen kryber under frysepunktet. Desuden skal stellet kunne tåle at blive bøjet, hvis du falder. De bedste briller er desuden belagt med gummi ved næseryggen.

Et godt stel sidder fast rundt om ørerne, så brillerne ikke ryger af, når du svinger ved høj hastighed. “Star Trek”-lignende briller, som følger ansigtets form, er rigtig gode og forhindrer, at UV-strålerne kommer ind fra siden. De hjælper også med at holde blæst og tårer væk fra øjnene. Sved og sne kan betyde, at du bliver våd bag ørerne, så tjek i butikken, at brillerne sidder godt fast, også når stængerne er våde.

Skibrillen
Skibriller er essentielle, når det blæser, er dårlig sigt, sner eller er meget koldt. Husk altid at tage dine skibriller med, også selvom der er blå himmel om morgenen. Vejret i bjergene kan ændre sig lynhurtigt, så du ved aldrig, hvornår du får brug for dem. Skibriller skal have gule eller gullige glas.

Dels er gult lys “samlende”, så konturer i sneen træder tydeligst frem, og dels har gult lys den frekvens, som øjet er mest følsomt overfor. Du ser altså bedst gennem gule briller. Og skibrillevejr er som regel lig med dårlig sigtbarhed, så du har brug for al den hjælp, du kan få. Skibrillerne skal også sidde godt. De må hverken stramme eller have punkter, hvor de ikke slutter tæt til ansigtet. Og så skal de være så store som muligt.

Jo større, de er, jo bedre er dit udsyn. De skal også være belagt med en særlig anti-dugbelægning (det står som regel på glasset). Vær opmærksom på, at belægningen, som hæmmer fremkomsten af dug, er skrøbelig. Derfor skal du være forsigtig med at tørre brillerne af på indersiden.

Brug en klud specielt beregnet til det. Lige som solbrillerne skal skibriller kunne tåle, at du vrider dem. Skibriller udsættes nemlig for en ganske hård belastning, når de er spændt rundt om armen, ligger i lommen eller rasler rundt i rygsækken, når du ikke bruger dem.