Selleri både blad, bleg og knold er dybt forankret i den danske forårsmuld og måske ikke lige frem den mest eksotiske grøntsag, du kan komme i tanke om, men ikke desto mindre, er den værd at overveje i dit sunde køkken. Selleri er nemlig både god for fordøjelsen, blodtrykket og potensen, og så er den jo altid med til fest sammen med dippen, chipsene og gulerødderne.


Vidste du at …

• selleri sammen med komælk, æg, fisk, skaldyr, nødder og æbler en af de fødevarer, giver de fleste allergiske reaktioner

• de gamle grækere gav selleri i præmie til vinderne af sportskonkurrencer

• s elleri kan holde sig i ca. en måned i køleskab, hvis den opbevares i en plastikpose

• det latinske navn for selleri er Apium graveolens , der betyder “lugter dårligt”

• selleri er godt for potensen. I Tyskland bliver selleriknolden anset som grønsagernes viagra. En række forsøg har selleri nemlig vist sig at have potensforhøjende effekt

• selleri har været en kulturplante siden oldtiden. Man har blandt andet fundet rester af selleriblade i egyptiske grave fra omkring 1100 f. Kr.



Selleri voksede oprindeligt vildt langs kysterne i Asien, Europa og det nordlige Afrika og var ifølge gamle urtebøger allerede kendt i Danmark som lægemiddel fra det 13. århundrede. Knoldsellerien blev dog først introduceret i Nordens køkkener i 1700-tallet. Dengang var det bladtoppen, som var den foretrukne del – idet den blev brugt som smagsgiver i supper. Selve knolden blev brugt som dyrefoder, og først i slutningen af 1800-tallet blev den populær som menneskeføde.

Bladselleri, der tilhører skærmplantefamilien, er nært beslægtet med knoldselleri. Den danner ikke nogen knold, men derimod lange sprøde bladstilke. Der findes mere end 30 forskellige sorter af bladselleri, men de mest almindelige er især en gul og en grøn type. Den gule sort kaldes gerne for blegselleri, men det er den grønne bladselleri, som de fleste kender og bruger. Bladselleriens kommer oprindeligt fra Vestasien. Den har været kendt siden antikken hovedsageligt som lægeplante. Først omkring det 17.-18. århundrede har den her i landet fået indpas som en grønsag.

Selleri er rig på antioxidanter og vitamin A, C, K og B5, der blandt andet modvirker hjerte/kar-sygdomme, styrker immunforsvaret og giver en bedre udnyttelse af næringsstoffer mineraler k alium, kalcium, magnesium, mangan og riboflavin. Selleri indeholder desuden et stof som er nært beslægtet med østrogen, der har vist sig at virke forebyggende overfor prostatakræft.

Både knold og bladselleri er god for fordøjelsen, idet den har et højt indhold af vandopløselige kostfibre, der forebygger blandt andet forstoppelse og hæmorider. Derudover giver fibrene også en større mæthedsfølelse i længere tid og virker desuden forebyggende kræft og hjertekarsygdomme. Selleri har en fordøjelsesberoligende effekt og virker forebyggende på gigt.

Selleri har også en gavnlig virkning på blodtrykket. I Asien har selleri rent faktisk været brugt som blodtrykssænkende medicin i over 2000 år. Amerikanske forskere har isoleret 3-n-butulphthalide, som det aktive stof, der også giver sellerien sin karakteristiske smag. De amerikanske forsøg viste, at selleri kan sænke blodtrykket med gennemsnitligt 12-14 % i løbet af et par uger. Derudover har mineralerne k alcium, magnesium og kalium også en blodtrykssænkende effekt, samt pthalider, som for musklerne til at slappe af, hvilket resulterer i, at de udvider sig og blodtrykket falder. Pthaliderna er også med til at mindske de stresshormoner, som får blodtrykket til at sige.

Selleri styrker også skelettet, idet selleri indeholder rige mængder på kalcium og kisel, der er en effektiv cocktail, styrker knoglestrukturen. Det skyldes, at kisel sørger for at dirigere kalciummet på plads i knoglerne. Derudover er kisel med til at styrke blodkar og bindevæv.

Selleri indeholder desuden essentielle olier, der i stil med ingefær og andre opkvikkende fødevarer virker stimulerende på blandt andet blodcirkulationen (særligt i bækkenet), nerver, og immunforsvaret, men du skal spise selleri rå, hvis du vil have virkningen, da olierne forsvinder under kogning.