I Danmark spiser vi unødvendigt meget salt. Vi spiser ca. 10 gram salt om dagen, og det er omkring 8 gange mere end kroppens behov. Og selvom reduktion i saltindtaget er ikke så vigtig for helbredet, for den generelle befolkning, som man tidligere troede. Så kan der være en sundhedsmæssig fordel i at skære ned på saltet i kosten. Ikke mindst for personer med forhøjet blodtryk, der har en direkte, dokumenteret gavn af at spise saltfattig mad. For andre er det i orden at bruge salt og spise saltede fødevarer, så længe forbruget ikke tager overhånd og man holder sig fra stort forbrug af stærkt saltede produkter.

Og selvom du ikke umiddelbart føler, at du bruger meget salt, så for du faktisk langt det meste salt i dagligdagen fra mad som brød, ost, kødprodukter, færdigretter og andre fødevarer. Ja selv producent fremstillet grøntsagsjuice kan gemme på salt.

Du kan let skære ned på saltet, og fedtet for den sags skyld, hvis du samtidig tilsætter flere saltfrie krydderier til maden

Herhjemme får Mænd i gennemsnit 9-11 gram salt hver dag. Hvilket svarer til to teskefulde. Og kvinder får 7-8 gram dagligt. Hvilket svarer til halvanden teskefuld. Og selvom der de senere år har været en del uenighed blandt forskere om hvor meget salt vi kan tåle. Så måtte vores forbrug ifølge Fødevarestyrelsen gerne komme ned på 5-6 gram, hvilket svarer til en teskefuld salt.

I Finland har man efter flere års målrettet arbejde haft succes med at sænke befolknings indtag fra 12 til 8 gram om dagen. Og i samme periode har finnerne fået sænket antallet af hjertekarsygdomme markant.


Sådan får du styr på saltet:

Væn dig til at nyde smagen af mindre salt
Smagsløgene kan over tiden tilpasse sig forskelle i madens saltkoncentration. På den måde kan man både vænne sig til at spise meget salt og meget lidt salt mad med samme grad af nydelse og tilfredshed. Ved gradvist at skære ned på tilsætningen af salt og vælge saltfattige alternativer så vidt muligt, vil smagsløgene stille og roligt indstille sig på den mindre saltkoncentration. Men det er vigtigt at lave ændringerne langsomt, så omstillingen kan nå at finde sted. Så trap langsomt ned.

Tilsæt mindre salt i maden
Smagsløgene vænner sig til smagen af salt. Mange har derfor vænnet sig til, at maden skal være meget salt for at kunne smage den salte smag. For mange er drysningen af salt udover maden blot blevet en gammel, dårlig vane, som man kan ændre på. Tænk på hvor meget du både salter maden under madlavningen og ved bordet.

Brug masser af krydderier
Du kan let skære ned på saltet, og fedtet for den sags skyld, hvis du samtidig tilsætter flere saltfrie krydderier til maden. Dvs. alle mulige former for krydderurter, peber, karry og hvidløg. Du kan frit bruge lige så meget peber, du har lyst til.

Køb saltfattige produkter
Hovedparten af det salt, vi spiser, kommer fra fødevareindustriens produkter. De lancerer flere og flere saltreducerede produkter, som smager lige så godt, som de almindelige, men indeholder mindre salt. Det er generelt en fordel at vælge saltfattige produkter. Mange almindelige fødevarer er tilsat en hel del salt – f.eks. brød, ost og pålægsvarer. Specielt indenfor brød er der stor forskel på saltindholdet. Hold øjnene åbne, når du er i supermarkedet og led efter produkter indenfor hver kategori, som indeholder mindre salt. Lidt mindre salt i en række forskellige produkter kan let ende op i en ganske betydelig reduktion i kostens saltindhold.