At få markerede muskler kan for mange være meget svært.

Nogle har relativt let ved at få det, og andre skal træne mere for det. Men hvad er det afgørende for, om du kan få markerede muskler, og hvordan får man dem?

Større muskler hjælper dig på vej
En vej til at få den ønskede definition af musklerne er at få større muskler. Den mest oplagte måde at få større muskler er at styrketræne. Du skal styrketræne med en relativ høj belastning, hvilket svarer til, at du ikke må kunne tage flere end 12 repetitioner og ikke færre end 8 repetitioner. Det er en god tommelfingerregel, som du med fordel kan følge.

At få større muskler er noget, der tager lang tid, og du skal derfor være meget tålmodig. Uanset hvor korrekt du styrketræner uden brug af præstationsfremmende midler, vil du ikke kunne tage meget mere på end 5 kg rent muskelmasse om året. Igen en tommelfingerregel, der er god at følge.

Generelt er det de færreste, der opbygger ren muskelmasse. Typisk vil der komme fedt med, hvilket er med til at give dig det definerede look.

Lavere fedtprocent er et must
En anden måde at få definerede muskler på, er ved at få en lavere fedtprocent. Fedtprocenten betyder utrolig meget for, hvor markerede dine muskler er. Ser du en person med en lav fedtprocent, vil personen stort set altid have markerede muskler. Så kan det diskuteres, om det ser bedst ud med en tynd person, der har markerede muskler, eller en stor person med stor muskelmasse, der ikke har markerede muskler.

Den atletiske krop
Vi har alle sammen et idealbillede af, hvordan vores krop skal se ud. Stort set alle har målet “mere muskelmasse og lidt mindre fedtprocent”. Derfor vil det være oplagt at lave en kombination. En kombination af større muskler og lavere fedtprocent giver dig det bedste resultat for markerede muskler.

En atletisk krop er en krop med markerede muskler. En krop der er funktionel og relativ stærk. Med relativ styrke menes ens styrke i forhold til vægt. Du opnår netop en rigtig stor relativ styrke, hvis du har meget markerede muskler, da det er ensbetydende med lav fedtprocent og store muskler.