kolesterol

En gennemgang af ialt 13 undersøgelser af rød gærris har vist, at denne naturligt forekommende kolesterolsænker mindsker blodets indhold af fedtstoffer ganske effektivt tilsyneladende uden bivirkninger.

Flere og flere danskere anvender kolesterolsænkende medicin (også kaldet statiner) i kampen mod forhøjede kolesterolværdier.

For dem, der gerne vil regulere deres kolesterol på en naturlig måde uden brug af syntetisk medicin, kan rød gærris være en brugbar løsning.

En stor gennemgang (meta-analyse) af ialt 13 videnskabelige studier af rød gærris har vist, at denne naturlige kolesterolsænker effektivt mindsker blodets indhold af totalkolesterol, LDL og triglycerider. Meta-analysen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PloS (Public Library of Science).

 

Signifikant reduktion af kolesterol

Ialt 13 velkontrollerede undersøgelser af sammenlagt 804 patienter med forhøjede blodfedt-værdier blev minutiøst gransket af forskerne. På baggrund af deres analyse konkluderede forskerne, at behandling med rød gærris førte til en signifikant reduktion af total-kolesterol (LDL og HDL), LDL alene og triglycerider. LDL (Lav-Densitets Lipoprotein), som i daglig tale hedder ”dårligt kolestlerol” er det ene af to transportmolekyler, som flytter kolesterol rundt i kroppen, og som er kendt for kunne føre til åreforkalkning. HDL (Høj-Densitets Lipoprotein), det andet transportmolekyle, som ikke er forbundet med dette, kaldes for ”det gode kolesterol”. Ifølge meta-analysen havde rød gærris ingen nævneværdig indvirkning på HDL-værdierne.

 

Ingen nævneværdige bivirkninger

Det, som kan interessere mange, er at der ikke blev observeret nævneværdige bivirkninger af behandlingen med rød gærris. Normalt ser man bivirkninger som træthed og muskelsmerter hos en del, der anvender syntetiske statiner, men rød gærris, som er naturens eget statinpræparat, virker til at være mere skånsomt. Rød gærris, som findes i produktet Cholessin, indeholder aktivstoffet monacolin K, som er identisk med lægemidlet lovastatin og virker på samme måde.

 

Basisfødevare i fjernøsten

Anvendelse af rød gærris som fødevare er mest kendt fra en række asiatiske lande, hvor det har været anvendt igennem generationer. Stoffet udvindes af ris, der er fermenteret sammen med en type gær, som hedder Monascus purpureus. Rød gærris er naturens eget middel til justering af kolesterolniveauet og kan anvendes til at holde kolesteroltallet indenfor sit normale leje.

Det europæiske fødevaresikkerhedsråd EFSA (European Food Safety Authority) har godkendt følgende sundhedsanprisning til rød gærris: ”Monacolin K fra rød gærris bidrager til vedligeholdelsen af normal kolesterolværdier i blodet”.

 

Kilde: PloS 2014, 4. juni;9(6):98611