gulerøderGulerødder er godt for øjnene! Har du måske nogen sinde set en kanin med briller? Vittigheden holder faktisk. Gulerødder er godt for synet. I det hele taget er guleroden en rigtig nyttig rod. I gamle dage blev den brugt mod luft i maven, sting i siden og som elskovsmiddel. I dag er den vores primære kilde til A-vitamin, der holder os unge, sunde og slanke. Så tyg lige på den, mens du læser videre.

 

Guleroden, også kaldet Daucus carota, hører ifølge flere danske og udenlandske forsøg til den store persillefamilie og har været dyrket i Østen og Centralasien i mindst 3000 år. De første dyrkede gulerødder var dog ikke orange, som vi kender dem, men derimod violette, gule og hvide. Fra Asien kom guleroden til romerne og grækerne, hvor gamle græske skrifter fortæller, at guleroden ansås for et elskovsmiddel. Romerne derimod anså den ikke for at være hverken særlig sund eller særlig spændende. Faktisk blev den anset for slik dengang, så det var først i middelalderen, at resten af Europa kom til at kende til guleroden.

 

Forebyggende mod sygdomme
Gulerødder har et stort vandindhold (ca. 89%), indeholder næsten intet fedt og har et lavt energiindhold. 100 gram gulerod indeholder ca. 23 kalorier. Gulerødder indeholder desuden en række vandopløselige vitaminer og kostfibre, der fremmer fordøjelsen, regulerer blodsukkeret og forebygger hjertekarsygdomme og kræft.

 

Gulerødder er først og fremmest kendt for sit markant høje indhold af A-vitamin. En stor gulerod indeholder 4 gange de daglige anbefalinger. Faktisk er guleroden den grøntsag, der indeholder mest A-vitamin i form af det rød- gule farvestof beta-caroten, som omdannes til A-vitamin i kroppen. Det vil sige, jo rødere din gulerod er, jo mere beta-caroten indeholder den. Vitamin A er en kraftig antioxidant, der er med til at forebygge og reducere symptomer på hjerte/karsygdomme og flere former for kræft. Forskning viser blandt andet, at det høje beta-caroten indhold er med til at sænke risikoen for brystkræft med op til 20% og risikoen for kræft i blæren med op til 50%.

 

Gulerødder indeholder desuden plantestoffet falcarinol, der ifølge flere danske og udenlandske forsøg,  bl.a. på Biomedicinsk Laboratorium på Syddansk Universitet, har en forebyggende effekt på tarmkræft og andre former for kræft. Nyere spanske undersøgelser viser sågar, at mange A- vitaminer i kosten får os til at forbrænde mere fedt. Er din krop i underskud af A-vitamin, går det ud over fedtforbrændingen.

 

A-vitamins gode virkning skyldes formodentligt, at vitaminet øger aktiviteten i det brune fedtvæv, og det får fedtforbrændingen til at stige. Endelig kan vitamin A også reducere de negative følger af passiv rygning. Ifølge en undersøgelse på Kansas State University observerede man et markant fald i gener som betændelse i lungerne, åndenød og andre relaterede lungesygdomme blandt ikke-rygere, der var udsat for passiv rygning. Husk, at A-vitamin er fedtopløseligt. Derfor skal du spise gulerødderne sammen med en smule fedtstof for at få fuld gavn af vitaminerne.

 

Godt for synet
Spiser du mange gulerødder, ser du også bedre – især i mørke. Hollandske forskere har undersøgt 6000 personer og siger, at jo flere gulerødder du spiser, jo mindre er risikoen for at udvikle aldersbetinget makulade- generation (AMD). En sygdom, hvor det skarpe syn svækkes, som er den hyppigste årsag til blindhed i den vestlige verden.

 

Kombinationen af beta-caroten, zink, C- og E-vitamin kan sænke risikoen for AMD med op til 35%. Sidst men ikke mindst indeholder gulerødder både kalk og kalium, der forbedrer saltbalancen i kroppen og øger dit immunsystem, samt folinsyre, som stimulerer produktionen af røde blodceller. Derudover er gulerødder gavnlige både for din hud og lungefunktion. Så hvis du ikke allerede sidder og gnasker løs som en anden Snurre Snup, så se at komme i gang.