Det viser helt nye forskningsresultater af professor i klinisk ernæring ved Aarhus Universitet Bjørn Richelsen og hans forskerteam.

Resultaterne af den seks måneder lange test offentliggøres i dag mandag den 2. januar 2012 i det anerkendte videnskabelige tidsskrift American Journal of Clinical Nutrition, og retter nu et afgørende slag mod dagligt indtag af sukkersødet sodavand.
Der er tidligere fundet sammenhæng mellem indtag af sukkersødet sodavand og udvikling af fedme, sukkersyge og hjertekarsygdom, men disse undersøgelser har ikke kunnet afklare, om der var en direkte sammenhæng mellem sodavand og disse livsstilssygdomme.
– Vores resultater viser, at der er direkte sammenhæng mellem dagligt indtag af en liter sukkersødet sodavand og fedtindholdet i lever, muskler, blod og bughule samt en øgning af blodets fedtindhold herunder en øgning af kolesterolmængden. Alle disse forandringer vides med sikkerhed at øge risikoen for at udvikle sukkersyge og hjertekarsygdomme, siger professor Bjørn Richelsen, Aarhus Universitet.

– Specielt børn og unge formodes at være i en risikogruppe for den negative effekt af sukkersødet sodavand, og det er ikke kun sukkersyge og hjertekarsygdomme, der truer de unge med et højt indtag af sukkerholdige sodavand.- Men med den stigende forekomst af leversygdommen – ikke-alkoholisk fedtlever – blandt unge kan et højt sodavandsindtag helt klart også være en medvirkende årsagen til denne sygdom, siger Bjørn Richelsen.
Forsøget viste også, at selv om skummemælk har samme energiindhold som den sukkersødede sodavand, havde mælk ingen negative virkninger på fedtindholdet i lever, muskel og bughule eller på blodets indhold af fedtstoffer. Cola Light (sødet med aspartam) havde stort set samme virkninger som vand

Fakta og konklusion
Testen varede seks måneder, hvor frivillige forsøgspersoner drak 1 liter dagligt af fire forskellige drikkevarer CocaCola, skummetmælk, light cola (uden energi) og vand. Efter denne periode fandt man, at de, der havde drukket sukkersødet sodavand i form af CocaCola, havde mere end doblet deres fedtindhold i leveren og i muskelvævet i forhold til de, der havde drukket de tre andre drikke. Desuden blev mængden af fedt i bughulen og fedtindholdet i blodet (kolesterol og triglycerid) også øget efter CocaCola. Alle disse forandringer vides at øge risikoen for at få sukkersyge og hjertekarsygdomme. Selv om skummetmælk har samme energiindhold som den sukkersødede sodavand, havde mælk ingen negative virkninger på fedtindholdet i lever, muskel og bughule og havde ej heller negativ virkning på blodets indhold af fedtstoffer. Light cola (sødet med aspartam) havde stort set samme virkninger som vand.

Konklusionen er således klar. Indtag af sukkersødet sodavand dagligt svarende til 1 liter over seks måneder øger risikoen for sukkersyge og hjertekarsygdom, og man bør derfor i betydelig grad begrænse forbruget af sukkersødet sodavand. Mængderne af de anvendte drikkevarer skal ses i lyset af, at det gennemsnitlige forbrug af sodavand blandt unge mænd i USA er 1,8 liter dagligt, og det gennemsnitlige forbrug blandt alle amerikanere er på 0,5 liter dagligt.

Kilde: Århus Universitet