Af henrik Duer, cand. scient.

I den industrialiserede verden er der flere og flere, som bliver ramt af velværds-sygdomme – heriblandt kræft. Den væ-sentligste årsag til vi ser en stigning af overvægt og velfærdssygdomme, er den generelle mangel på fysisk aktivitet. De sidste 15 – 20 år er det gennemsnitlige aktivitetsniveau faldet drastisk, hvilket bl.a. skyldes, at antallet af mennesker med stil-lesiddende arbejde i denne periode er blevet fordoblet. Nyere forskning har vist, at motion kan forebygge bl.a. brystkræft hos kvinder, prostatakræft hos mænd og tyktarmskræft.

Hvad er kræft?
Når nogle af kroppens celler begynder at vokse uden et formål og ude af kontrol, kan det betegnes som kræft. Kræft er ikke én, men flere forskellige sygdomme. Faktisk findes der mere end 200 forskellige kræftformer. Kræftceller vokser uhæmmet og kan ødelægge det normale væv, som omgiver dem. Hvis kroppen ikke tilintetgør kræftcellerne, kan de formere sig og danne en svulst. Nogle svulster vokser hurtigt, og andre vokser langsomt.

Flere og flere får kræft
I dag er der flere mennesker end tidligere, som får konstateret kræft. På trods af denne stigning, er der færre, som dør af kræft. Dette kan måske skyldes, at man er blevet hurtigere og bedre til at dianogstisere og behandle kræft. Årsagen til at flere mennesker får kræft end tidligere kan helt sikkert skyldes, at vi bliver mindre og mindre fysisk aktive. Man mener, at langt over tusinde kræfttilfælde om året i Danmark kan relateres til for lidt fysisk aktivitet.

Brystkræft kan forebygges med motion
Mangel på fysisk aktivitet er skyld i omkring 11 procent af tilfældene af brystkræft efter overgangsalderen. En stor norsk befolkningsundersøgelse er een blandt mange undersøgelser, som har vist, at det kan betale sig at være fysisk aktiv, hvis man som kvinde vil undgå brystkræft. Fra 1974 til 1978 og 1977 til 1983 deltog 25.624 kvinder i en undersøgelse, der indebar helbredscheck og spørgeskemaer omkring deres livsstil, herunder fysisk aktivitet i fritiden og på arbejdspladsen. Kvinderne var mellem 20 – 54 år ved starten af undersøgelsen. Under hele det årlange forløb blev der registreret 351 tilfælde af brystkræft. Det viste sig, at de kvinder, som gik meget i forbindelse med deres arbejde og dyrkede regelmæssig motion i deres fritid, også var dem, der havde den mindste risiko for at få brystkræft. Risikoen for denne gruppe kvinder var nedsat med hele 52 %.

Der skal arbejdes for sagen
Tilsyneladende kommer man ikke sovende til en reduceret risiko for udvikling af brystkræft. Ifølge forskerne skal der arbejdes for sagen. Der kræves minimum 4 timers moderat til hård fysisk aktivitet hver uge, før end det batter for alvor. Når man kigger på, hvad der kræves af motion for at forebygge f.eks. hjertekarsygdomme og type 2 sukkersyge, er mængden nogenlunde tilsvarende, men intensiteten er betydelig lavere.

Sådan indvirker motion på risikoen for brystkræft
Nogle af de kvindelige kønshormoner synes at spille en afgørende rolle for udviklingen af brystkræft. Jo højere koncentrationer, der er i blodet af disse hormoner, desto større er sandsynligheden for, at din krop udvikler brystkræft. Det er for nyligt blevet vist, at der mellem det kvindelige kønshormon progestoron og risikoen for brystkræft er en tæt sammenhæng. Høje koncentrationer af progestoron øger risikoen. Disse resultater er baseret på undersøgelser fra fem forskellige lande verden over. Et andet kvindeligt kønshormon, østrogen, menes også at have en effekt på brystkræft. Regelmæssig motion kan sænke produktionen og udskildningen af disse kønshormoner, hvilket menes at nedsætte risikoen for kræft.

Mænd og prostatakræft
I de seneste år har der ikke været hel enighed om, hvorvidt motion kan minimere risikoen for at udvikle prostatakræft. Nogle undersøgelser har talt for og andre imod. En af dem, som indikerer, at motion har en positiv effekt, er endnu en befolkningsundersøgelse. I denne fulgte man gennem en årrække 7.588 mænd i aldersgruppen 40 – 59 år. Fra start til slut af undersøgelsen var der 969 mænd, der fik konstateret kræft. Efter at have korrigeret for alder, rygning, Body Mass Index, alkoholforbrug og social status, var det kun de mænd, som dyrkede regelmæssig moderat til hård motion, der havde en signifikant reduceret riksiko for udviklingen af prostatakræft. Resultaterne peger på, at jo mere fysisk aktiv man er, desto mindre er risikoen for udvikling af prostatakræft. Yderligere er der noget, som tyder på, at motion kan hæmme en videreudvikling af prostatakræft, når man først har fået det. Selv om der er nogle undersøgelser, som peger imod, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og prostatakræft, mangler der stadig flere undersøgelser, som for alvor slår sammenhængen mellem fysisk aktivitet og prostatakræft fast. Der mangler især data, som viser hvilke biologiske mekanismer motion påvirker, og hermed hvordan den forebyggende effekt præcist skabes.

Tyktarmskræft
Tyktarmskræft er en af de kræftformer i den vestlige verden, som medfører flest dødsfald. Mangel på fysisk aktivitet er skyld i omkring 14 procent af alle tilfælde af tyktarmskræft. Regelmæssig fysisk aktivitet medfører, at den mad, vi spiser, hurtigere kommer ud i den anden ende. Tiden, det tager for maden at bevæge sig hele vejen gennem systemet, kaldes for transittiden. Den mad, vi indtager, kan indeholde kræftfremkaldende stoffer. Jo længere tid de befinder sig i vores system, desto længere tid har de til at virke i. En nedsat transittid vil alt andet lige mindske den tid, de kræftfremkaldende stoffer har at virke i. Regelmæssig motion har vist sig at kunne nedsætte denne trasittid, hvilket er en af årsagerne til, at motion kan reducere risikoen for tyktarmskræft.

Livmoderkræft
Hvert år får ca. 650 kvinder kræft i livmoderen. Sygdommen ses næsten kun hos kvinder over 45-50 år. Livmoderkræft bliver ofte konstateret ret tidligt, fordi den giver blødning. Hvis sygdommen bliver opdaget i tide, er der gode muligheder for helbredelse. Vores livsstil, herunder spise- og motionsvaner, ser ud til at influere på risikoen for livmoderkræft. En usund livsstil med resulterende overvægt er ikke overraskende med til at øge denne risiko. I en undersøgelse fra The American Cancer Society på en million personer er med til at dokumentere dette. Deltagerne i undersøgelsen udfyldte et detaljeret spørgeskema om deres livsstil, højde, vægt m.v.. Efter at have analyseret alle spørgeskemaerne kunne forskerne konstatere, at der hos kvinder med overvægt og ringe fysisk aktivitet var en overdødelighed som følge af bl.a. livmoder- og livmoderhalskræft.

Så lidt kan du slippe af sted med
Det fysiske aktivitetsniveau har som nævnt indflydelse på risikoen for udvikling af ovennævnte kræftsygdomme. Men hvor meget fysisk aktivitet er nok – eller som nogen måske hellere vil høre: ”Hvor lidt kan man slippe afsted med”, hvis man vil gøre noget for at reducere risikoen for kræft? De resultater, som foreligger fra de videnskabelige undersøgelser, omfatter al fysisk aktivitet. Det vil sige, at fysisk aktivitet i forbindelse med arbejde, husarbejde og fysisk aktivitet i fritiden – så som cykling, gang og sportsaktiviteter – tæller i regnskabet. For at få en forebyggende effekt af fysisk aktivitet anbefales det, at man er fysisk aktiv hver dag. Minimumskravet er, hvad der svarer til en halv times rask gang dagligt. Har man stillesiddende arbejde, er kravet højere – helst en hel times rask gang om dagen. Det gode ved det er, at man ikke behøver at gå en halv eller en hel time i træk. Effekten er også stor, hvis gåturen deles op i mindre portioner. Motionen kan opdeles i flere perioder f.eks. 15 minutter om morgenen og 15 minutter senere på dagen. Man behøver ikke at udsætte sig for overdreven anstrengelse hver dag.

Jo hårdere des bedre
Først og fremmest er det vigtig at være regelmæssig fysisk aktiv. Men har man lyst til lidt mere intensitet i ”træningen” end bare de raske gåture, er der endnu mere at hente. En mere intensiv fysisk aktivitet et par gange om ugen, kan give en yderligere forebyggende effekt på de nævnte kræftsygdomme.Aktiviteter, hvor man igennem 30 – 40 minutter har en fornemmelse af at være forpustet, er det bedste. Løb, cykling, svømning, rulleskøjter er glimrende eksempler på sådanne aktiviteter.

Gør det sjovt for dig selv
Hvis du på nuværende tidspunkt ikke er regelmæssig fysisk aktiv, er det bare om at komme i gang. Lidt motion hver dag har ikke kun indflydelse på kræft, men også på sukkersyge, hjertekarsygdomme, stres, demens m.v.. For at komme godt fra start med motion og for at få det gjort det til en vane, er det alfa og omega, at du ikke opfatter det som en sur pligt. Det vigtige er, at du har lyst til at dyrke motion. På den måde bliver det lettere gjort til en sund vane. Motionsformen er i princippet ligegyldig, bare at pulsen og vejrtrækningen kommer op. Således kan halvhårdt havearbejde være lige så godt som en rask cykeltur. For at komme godt fra start, kan det være en god idé at få en træningspartner, som har lyst til at dyrke den samme motion som dig. Med en træningspartner bliver din nye livsstil lettere gjort til en vane, bl.a. fordi det forpligter at have en træningspartner. Desuden er det som regel langt sjovere at træne to eller flere sammen i stedet for at være Palle alene på cykelstien.

Bestem selv dit tempo
Du behøver ikke nødvendigvis at lægge ud med motion alle ugens syv dage lige fra begyndelsen. Hvis man ikke tidligere har være fysisk aktiv, kan det nemlig virke uoverskueligt. Start i dit eget tempo og lad daglig motion være et fremtidigt mål. Og husk – det er aldrig for sent at komme i gang. Alle får en effekt uanset alder.