reducer-risikoenSundhed er et bredt begreb og handler ikke kun om hvilken mad vi putter i munden eller hvor meget vi træner. Kigger man med en mere helhedsorienteret synsvinkel på det, så handler det i lige så høj grad om at være i balance med sig selv psykisk – have det godt med sig selv, finde sig til pas i den krop man har og være glad for sit liv.

Vi har mulighed for at forme vores eget liv, og har også et ansvar for at gøre hvad vi er i stand til for at bevare og styrke vores egen sundhed.

I et nyt stort studie omkring kvinders sundhed, har man fokuseret på de kvinder som netop har været igennem overgangsalderen(postmenopausal) og kigget på hvilken betydning det har for denne målgruppe og deres sundhed, hvis de optimerede deres livsstil i en sundere retning, med en næringsrig kost, bibeholdelse af en sund vægt, fysisk aktivitet og et moderat alkohol indtag.

Hvad er overgangsalderen?

Alle kvinder vil opleve at komme i overgangsalderen, som normalt vil indtræffe omkring 45-55 års alderen. Overgangsalderen som også betegnes menopausen, er det tidspunkt hvor den sidste menstruation indtræffer, og hvor det er blevet vedtaget at der derefter skal gå et årstid uden menstruation, før man kan sige overgangsalderen er forbi. De fysiologiske ændringer indebærer at æggestokkene holder op med at producerer det kvindelige kønshormon, østrogen, hvilket har en række indvirkninger på den kvindelige krop og dens væv og funktioner. Det er forskelligt hvorledes den enkelte kvinde er påvirket af overgangsalderen, men man kan være påvirket af hedeture, søvnløshed, hjertebanken, blødningsforstyrrelser som alle skyldes den manglende hormonproduktion, hvor andre indvirkninger såsom irritabilitet, depression, nedsat sexlyst og hovedpine, er gener som ikke er påvirket af hormonmangel.

I studiet havde man specielt fokus på kræft, som er en sygdom i kroppens celler, og skyldtes at der sker en ukontrolleret vækst af cellerne, uden noget specifikt formål.

Man fandt at de kvindelige deltagere som fulgte de gældende anbefalinger om en sund livsstil, havde en 22% lavere risiko for at udvikle brystkræft og risikoen for colorektal kræft var 52% lavere, i forhold til de kvinder som ikke fulgte rådene.

Budskabet med undersøgelsen indebærer at desto tidligere man formår at justere i sin livsstil og gøre den sundere ved at: blive røgfri, undgå passiv rygning, undgå overvægt og bibehold en sund kropsvægt, drik mindre alkohol, spis sundt, være fysisk aktiv – desto større betydning vil det få senere i dit liv, da denne sundhedsfremmende og forebyggende tilgang til livet vil give mere livskvalitet og velvære.

Af Nanna Aagaard Larsen