Dansk Røde Kors og fitness-kæden SATS er gået sammen i et utraditionelt hjælpearbejde. Første skridt i samarbejdet er ReCycling, hvor SATS og Røde Kors indsamler brugt træningstøj, -sko og strømper til genbrug og gavn for udsatte og sårbare mennesker rundt om i verden.

Fra 28. februar til 10. april vil man hos SATS kunne lytte til den bedste sound fra 70’erne, 80’erne og 90’erne, cykle med høj intensitet og samtidig aflevere sit brugte træningstøj og sko til genbrug.

Konceptet hedder ReCycling og er første skridt i et tre-årigt samarbejde mellem Røde Kors og SATS, der har til formål at skaffe midler til Røde Kors’ hjælpearbejde.

– Mange aktive fitnessudøvere træner i det nyeste træningstøj, og har ofte træningstøj eller skoliggende på hylden derhjemme, som sagtens kan bruges af andre. Så vi synes, ReCycling er det helt rigtige at gøre,siger HR- og kommunikationschef i SATS Danmark, Christina Høyer.

Udover ReCycling indebærer samarbejdet med Røde Kors, at SATS Danmark de næste tre år afholder eller bidrager tilen række aktiviteter,der kan skaffe midler til Røde Kors’ hjælpearbejde.

Vigtigt samarbejde
– Vi er meget glade for aftalen med SATS. Røde Kors’ arbejde handler i høj grad om at give håb til dem, der intet har.Det være sig ofre for krig eller naturkatastrofer. Ellersårbare, ensomme og udsatte herhjemme. Vi er afhængige af økonomisk støtte og opbakning fra både private bidragsydere og virksomheder. Det er afgørende for, at Røde Kors kan prioritere sin indsats og få hjælpen hurtigt frem til udsatte mennesker rundt om i verden, fortæller Ann-Christin Lystrup, Røde Kors.

– Samarbejdet med Røde Kors bliver en hjørnesten i SATS’ CSR-arbejde,der handler om at tage ansvarfor medmennesker og samfund. Samtidig hænger det stærktsammen med voresvision omat forbedre menneskers hverdag ved at være en drivkraft for bedre sundhed og øget velvære, siger Christina Høyer.

Det bliver også muligt at bidrage økonomisk til Røde Kors i forbindelse med deltagelsen i ReCyclingeller i centrene, hvor der vil være opsat indsamlingsbøsser på receptionsskrankerne.