q10Tilskud af Coenzym Q10 regulerer niveauet af signalstoffet serotonin og symptomer på depression hos fibromyalgi-patienter ifølge et nyt dobbeltblindet pilotstudie udført af en gruppe forskere fra Sevilla i Spanien.

I forlængelse af tidligere undersøgelser med Q10-tilskud til fibromyalgi-patienter ønskede forskerne at undersøge effekten på blodpladernes serotonin-indhold samt om fibromyalgi-patienterne fik nedsat graden af depressive symptomer efter tilskud med Q10. Forskerne iværksatte et lille, såkaldt pilotstudie der varede 40 dage som involverede 20 fibromyalgipatienter. Halvdelen fik 300 mg Bio-Qinon daglig fordelt på 1 kapsel tre gange dagligt. Den anden halvdel fik placebo-kapsler.

 

Resultater

Pilotstudiet viste, at indholdet af Q10 og serotonin i blodpladerne blev genoprettet i Q10-gruppen men ikke i placebo-gruppen. Ligeledes observeredes en bemærkelsesværdige forbedring  i de depressive symptomer i Q10-gruppen , men ikke i placebo-gruppen.

 

Fibromyalgi-patienter mangler Q10

Mangel på coenzym Q10 synes at spille en hovedrolle i de fysiologiske ændringer, der følger med flere sygdomme knyttet til depression, så som svær depression, myalgisk encefalomyelitis (ME) og fibromyalgi. Tilskud med Q10 har vist sig at bedre fibromyalgi-patienters symptomer signifikant. En forklaring på, hvorfor Q10 virker på fibromyalgi kan være dets evne til at mildneoxidativt stress og beskytte mitokondrierne.

Mangel på Q10 påvirker blodpladernes serotoninindhold og serotoninets funktion som nervesignalstof. Sandsynligvis påvirker Q10-mangel også andre celletyper så som nerveceller i centralnervesystemet.

 

Om serotonin

Signalstoffet serotonin produceres i visse områder af hjernen, i tyndtarmsceller, i blodplader og i nogle hvide blodlegemer. I hjernen fungerer serotonin som signalstof mellem nerveceller. Det er denne funktion der påvirkes af de såkaldte lykkepiller som er meget anvendt mod depression.

Det diskuteres i hvor høj grad serotonin er involveret i depression, men det er en kendsgerning, at hos personer med fibromyalgi fungerer deres serotonin ikke optimalt.

 

Lav serotonin og smerter ofte går hånd i hånd. Kroppens niveau af serotonin har ligeledes betydning for vores søvnkvalitet, kognition og humør. Det støtter den konklusion, at de velkendte forstyrrelser af serotonin-niveauet hos patienter med fibromyalgi, kan være resultatet af et unormalt serotonin-indhold, et unormalt stofskifte eller en unormal nervesignaloverførsel.

 

Ref.

Alcocer-Gómez E, et al. Coenzyme Q10 Regulates serotonin Levels and Depressive Symptoms in Fibromyalgia Patients. Results of a Small Clinical Trial. Letter. J Clin Psychopharmacol. 2014;34(2):277-8.