shutterstock_101028580Hvis du er som de fleste, så er det ganske sandsynligt, at du efter et hårdt sæt med squat eller dødløft sætter dig på den nærmeste bænk for at hvile og få luft nok til det næste sæt.

Men måske skulle du undlade at gøre det i fremtiden, for forskere fra University of Waterloo har opdaget, at atleter, som sad på en bænk i 30 minutter efter opvarmning, havde mere stivhed i ryggen end før opvarmningen.

Og selvom de fleste sjældent sidder ned mere end et par minutter imellem sættene, kan man godt overføre en del fra dette studie til sit lokale fitnesscenter.

Forskerne advarer om, at hvis man sætter sig på en bænk uden rygstøtte i længere tid, kan det medvirke til at destabilisere rygsøjlen og nedsætte bevægeligheden, samt give øget stivhed i den nedre del af ryggen og dermed øge risikoen for skader.