skincareDer er meget fokus på store muskler, flad mave, trimmede lår og faste baller, når der svedes i de danske fitnesscentre.  Og det er da også helt fint at: Muskler, sener og led trænes, men husker du også at tilgodese kroppens største organ?

For det er din hud, der holder dig varm, beskytter dig mod mikroorganismer, forurening og DNA skader?

Og på samme måde som kroppen skal trimmes trimmes, plejes og passes, så skal vores hud det naturligvis også. Med nedenstående enkle og lette anvisninger, vil det være nemt for dig, at holde huden sund og flot både før, under og efter træning.

 

Før træning

Inden du begynder din træning er det vigtigt, at trække i det rigtige træningstøj. På samme måde som  de sikkert vælger det rigtige fodtøj, så knæ og ryg ikke overbelastes, så er det også vigtigt at du træner i behageligt tøj, som hverken sidder for stramt eller for løst og samtidig transporterer sveden væk fra huden.

 

Træning og dårlig hud

Kommer du direkte fra arbejde til træning, så har du sikkert gjort meget ud af såvel hår som makeup. Men når først du er i gang med træningen kan sveden få mascaraen til at løbe ned af ansigtet og give irritationer.

Kroppens naturlige varmeregulering under træning, kan få makeup til at ændre både struktur og position og irriterende ingredienser fra make up- og hårprodukter, kan havne i både øjne og mund. Så husk at fjerne din makeup inden træning går i gang.

 

Sved

Det er svært at undgå at svede når der trænes igennem og nyt sved er stort set uden duft. Problemet med dårlig duft opstår, når gammelt sved blandes med bakterier.

Det er derfor er det altid vigtigt, at sørge for rent træningstøj. Du dufter bedre og gamle bakterier vil ikke irritere din hud.

 

Under træning

Din hud  skal også passes under træning. For den sved du producere under træningen har til formål at nedkøle kropstemperaturen. Men din krops sved har en syrlig pH-værdi, hvilket huden ikke er glad for i længere tid og kan give en  trist hud.

Derfor skal du bruge et rent håndklæde til at duppe ansigtet og husk kun at duppe du skal undgå at gnubbe huden, for det kan være en irritationsfaktor, som ingen hudtyper har godt af.

 

Efter træning

På samme måde som kropppen efter træningen genopbygger de små ødelæggelse af musklerne, når du  efterfølgende slapper af. Kan du på samme måde tænke på din hud og give den de bedste forudsætninger for, at genopbygge nye sunde hudceller, som vil resultere i en flot hud.

Uanset om du er kvinde, mand, ung eller ældre, så skal du vælge hudplejeprodukter ud fra, hvilken hudtype du har.

En god tommelfinger regel er, at jo mere fedtet din hud er, des lettere produkter skal du vælge.

 

En ren start

Vask krop og ansigt med et mildt renseprodukt uden parfume og farvestoffer. Så fjerner du snavs, bakterier og døde hudceller og undgå tilstoppede porer, der kan føre til bumser.

En god fugtighedslotion til krop og ansigt er et “must” , gerne fyldt med antioxidanter (f.eks. grøn te og E-vitamin), fugtighedsbevarende- og cellereparerende ingredienser (f.eks. glycerin og A-vitamin). Netop de ingredienser vil hjælpe huden med at se sund og flot ud – og træner du om morgenen, er det en god idé at finde et produkt, som indeholder solbeskyttelse.