parkourDe kan løbe op ad lodrette vægge, springe fra tag til tag på højhuse, lave baglæns saltoer fra anden sals højde og lande på fødderne. De slår sig ikke, og de kommer ikke til skade, for de har nemlig hurtighed, balance og troen på sig selv. De tre vigtigste “grundstoffer” i den ultimative bevægelseskunst: Free Run eller Parkour.

Af: Bjørn Falck Madsen

Du står og venter på bussen. Det er en ganske almindelig grå og kedelig hverdag, hvor en liste over det, du har oplevet, siden du stod op imorges, ville få plads på bagsiden af et frimærke. Pludselig kommer en ung gut spurtende iført en sweatshirt og jogging-bukser. Han har kurs direkte mod muren bag dig, og du tænker: “Shit, det går galt, det der!” Han sætter højre ben på muren, og fortsætter med at løbe opad, nærmest som om tyngdeloven ragede ham en fjer. Han kører rundt i en bue, lander på fødderne og er væk, inden du har fattet, hvad det var, du lige overværede. Din hage hænger et sted mellem din brystkasse og jorden, og du opdager ikke engang, at bussen kører lige for næsen af dig. Det var ikke Superman, du så. Det var ikke skjult kamera. Ingen snore. Ingen snyd. Du har såmænd lige stiftet bekendtskab med “free run” eller Parkour, som det officielt hedder. Det tætteste man kommer ski extreme i et par gummisko.

Parkour (udtales “parkur”) er en helt unik løbe- og bevægelsesteknik, som er udviklet af franskmanden David Belle – en ganske almindelig ungersvend, der under opvæksten havde samme behov som alle andre unge drenge – nemlig at slå tiden ihjel. Og hvad er bedre til det formål end at udfordre hinandens vovemod.

Det var David’s far, en præmieret gymnast, som inspirerede sønnen med en helt speciel flugtteknik, han anvendte som soldat i Vietnam for at komme hurtigt væk fra fjenden. Han viste sønnen de grundlæggende teknikker, og dem videreudviklede David i tæt samarbejde med barndomsvennen, Sebastien Foucan. Resultatet blev en unik og fascinerende blanding af løb, akrobatik, dødsforagt og livsfilosofi, som gør en person i stand til at løbe op ad lodrette vægflader, springe imellem højhuse i livstruende højde, komme over forhindringer med lynets hast og i det hele taget bevæge sig fuldstændig ubesværet med en nonchalant indifference overfor både tyngdelov og frygt. Hvor heltefiguren Tarzan anvender lianerne til at komme igennem den tætbevoksede jungle, er betonmure, tagflader, rækværk, træer og gadelamper Parkour-folkets transportvej igennem storbyen – eller asfaltjunglen.

Balance, hurtighed, mod og overbevisning

I modsætning til almindeligt løb, som blot kræver, at du har forholdsvis god kondition samt evnen til at gå oprejst, er Parkour en kombination af fysisk styrke, udholdenhed, udtalt balance, mental ro, selvsikkerhed, dyb koncentration samt – meget vigtigt – et åbent sind. Ikke helt let at holde styr på midt i en storby, hvor der er masser af ting, der kan distrahere. “Stilhedens sti er vejen frem. Bevæg dig tværs igennem byen i dit eget tempo. Koncentrer dig om dit fodarbejde, dit afsæt, din egen dømmekraft. Bevæg dig som katten, og du vil have fundet den rette sti….. vejen frem”, siger Sebastien Foucan. En kat er nok det bedste eksempel, når man skal finde et sammenligningsgrundlag for Parkour-udøverne og den måde, de bevæger sig på.

Akkurat som en kat kan sætte af fra jorden og lande på kanten af et stakit eller springe fra store højder uden at komme til skade – kan disse mennesker gøre sig fri af tyngdekraft og andre begrænsende faktorer. De bevæger sig med uvirkeligt selvsikre skridt og bevægelser og får det, som for alle andre ville være en chanceløs dyst mod skæbnen, til at se legende let ud. Det bør dog nævnes, at Parkour-sporten,  har krævet enkelte dødsofre. Så ufarlig er den bestemt ikke. Og selvom de mennesker, der mestrer denne sport, er sikre i deres bevægelser, har deres vej til toppen været brolagt med forstuvninger, brækkede lemmer og blødende sår.

For alle, der elsker at bevæge sig

Foreløbig er det en relativt beskeden skare, der dyrker Parkour. I princippet henvender sporten sig til alle, der elsker at bevæge sig og udfordre deres egne grænser. Det er ikke et krav, at man skal kunne springe ned fra taget af en bygning eller løbe op ad en mur for at kalde sig Parkour-udøver. Mere stilfærdige udfoldelser har også ret. Enhver, der har prøvet at hoppe fra sten til sten på stranden – hele tiden at finde nye veje frem og tro på, at man kan springe uden at falde – har den basale forståelse for Parkour. Ligheden er slående. For den indviede er der dog ingen forskel på, om springet foregår i jordhøjde eller fra toppen af en etagebygning. Det vigtige er, at du anvender den rette påklædning – helst løbesko og relativt løst og behageligt tøj – og iøvrigt forstår filosofien bag konceptet, nemlig at tilstræbe at blive “flydende som vand” – at lade dine bevægelser være glidende og naturlige. At du ikke er bange og ikke tøver. At du ser muligheder fremfor hindringer. Kan du opfylde de simple betingelser, ligger alt for dine fødder – og det er bare et spørgsmål om komme i gang.

Akkurat som Tai Chi, der kan praktiseres af alle og alle vegne, er Parkour ikke begrænset af eller til bestemte fysiske rammer. Det er op til dig selv at forvandle dit eget nærmiljø til din “legeplads”. Er du ung og frygtløs, har du alle tænkelige forudsætninger for at drive det til noget. Du er ikke bundet af de hæmninger, som normalt fortæller os mennesker, at ting er farlige. Men selvom du er en del ældre og har lært at passe på, kan du udfordre dine grænser – omend på et noget mere dæmpet plan – og udføre ting, du ellers ikke ville have troet mulige. Det er essensen i Parkour – at flytte sig selv ved at flytte sine grænser.

Basis-teknik:

Katte-spring

Når du ikke kan springe over til en mur og lande på overkanten af den med fødderne, skal du anvende katte-springet. Dette spring foregår ved, at du springer over imod muren, griber fat med hænderne og absorberer stødet med dine ben og fødder. Der findes to slags katte-spring: The Slide og The Grip.

Højdelanding

Et spring fra højere til lavere liggende punkter. Hvis springet ikke er særlig langt, kan du nøjes med at bøje benene, når du lander. Hvis det derimod er et længere spring (altså fra større højder), kan du afslutte med et rullefald, når du lander, for at tage farten af dit fald. Ved høje spring forstår man alt over to meter.

Tic-Tac

Imens du løber, placerer du en fod på en mur (eller anden lodret flade) og bruger den som afsæt til at komme fremad og opad over en anden barriere eller forhindring.

Wall Run

Imens du løber, sætter du en fod på muren og bruger den som afsæt til at tvinge dig frem og op. Med denne teknik kan du faktisk løbe op ad en lodret flade, fortsætte i en bue bagover og lande på benene igen.

Monkey Vault

Imens du løber, griber du enten med en eller to hænder fat i en genstand (f.eks. et gelænder, et rækværk el. lign.) for at hjælpe dig over eller igennem forhindringen.

Balance

Balancegang på højt- eller lavtliggende bom eller anden snæver genstand.

Rail precision

Spring hen, op eller ned på f.eks. en lav mur og land på begge fødder.

Thrust

Består af at skubbe (med benene) sig fremad med afsæt fra mur eller lignende techniques.

Landing

Bøj benene, når du lander.

Roll

Rullefald som afslutning på spring og landing. Denne teknik tager farten af landingen.