hygiejneNår du tager i en tur fitnesscentret for at dyrke motion, kan du risikere at komme hjem med lidt mere end ømme muskler.

Det skal man i hvert fald tro, hvis de resultater, som en undersøgelse foretaget af TV2 Norge, kan overføres direkte til danske fitnesscentre.

Den norske tv-station dokumenterede en overvældende mængde bakterier på træningsredskaber, da de besøgte i tre forskellige fitnesscentre, udstyret med en ATP-måler.

ATP-måleren, der kan måle omfanget af mikroorganismer på en overflade, benyttede TV- stationen til at undersøge antallet af bakterier på bl.a. yogamåtter, motionscykler og vægtstænger. Ligesom de undersøgte vaske i omklædningsrummene,  gulv og brusehoved i vådområder.

765 gange for mange bakterier

Undersøgelsen påviste, at der f.eks. på gulvet i en brusekabine i et kvindeomklædningsrum var mere end 765 gange så stort et antal bakterier som anbefalet, mens der typisk blev fundet 20-30 gange så mange flere bakterier på træningsudstyret end det anbefalede maksimum på 1000 mikroorganismer.

Lena Furuberg, der er hygiejneekspert og rådgiver ved Teknologisk Institut i Norge, er rystet over resultatet. “Resultatet tyder på alt for dårlig rengøring. Målingerne er hårrejsende høje, det er simpelt hen ækelt. Jeg tænker, at de har misforstået konceptet helse. De træner muskler, ja, men du kan jo risikere at blive syg af at gå i bad eller træne ved at holde på apparaterne”, siger hun.

Hun er samtidig chokeret over de høje tal, som hun mener er de højeste, hun nogensinde har set.

“Man fristes til at tro, at folk bruger bruserrummet til andre ting end at gå i bad, for eksempel ved at flytte deres toiletbesøg dertil”, udtaler hun til TV2 Norge.

Mange slags bakterier

Foruden en måling af, hvor mange bakterier der fandtes i fitnesscenteret, testede tv-stationen også, hvilke bakterier der var tale om.

Blandt de hyppigst fundne bakterier var de såkaldte gule stafylokokker, som blandt andet kan give sårinfektioner. Ligesom blev der fundet tarmbakterier på flere træningsmaskiner, blandt andet en slægtning til den berygtede E. colibakterie.