Løb silkeborgLokal løbeguide tager dig med på yndlingsruten og gør løbeturen i skovene ved Silkeborg lidt sjovere

Går turen til naturskønne Silkeborg, her henover sommeren, så har du en unik mulighed for at oplev Silkeborg på en helt ny måde: Tag med en lokal løbeguide på tur rundt i den smukke natur ved byen, og hør om det område du løber igennem og lær de rigtig gode ruter at kende.

TurismeSilkeborg udbyder, i samarbejde med ”mw running”, en stribe faste guidede løbeture i løbet af foråret og sommeren, både i Nordskoven og i skovene syd for Silkeborg.

Skovene rummer et fremrangende og varieret løbeterræn. Undervejs får du en helt unik løbeoplevelse, og du er med til at udforske steder, man som gæst normalt ikke vil komme. Du vil opleve vandløb, søer, slugter, bakker, dale, udsigtspunkter og vandfald på bestemte årstider. I maj måned løber du gennem skovområder, hvor bøgen lige er sprunget ud.

Undervejs er der 100% fokus på den gode løbeoplevelse. Før løbeturen får du en kort præsentation af ruten, og hvad du kan forvente. På selve turen er der indlagt korte pauser på flotte steder, hvor guiden fortæller om det terræn, som I løber igennem – både om naturen og om de spændende historiske ting, som I passerer.

Tempoet tilpasses deltagerne og vil i alle tilfælde være i snakketempo. Og der løbes som udgangspunkt ca. 1 time, dvs. 6-8 km, så alle løbere kan være med.

Så uanset om du kender alt til Silkeborg – eller troede du gjorde det – eller kommer til byen som gæst, så får du en god oplevelse – og masser af inspiration til nye gode løberuter.

De guidede løbeture er åbne for alle. Du møder bare op ved startstedet. Det koster 100 kr. at deltage.

Løbeturene starter ved henholdsvis Silkeborg Sø Camping, Århusvej 51 (Nordskoven) og P-pladsen v. Østre Søbad, Horsensvej 2 (skovene syd for Silkeborg).

 

De guidede løbeture starter lørdag kl. 9 på følgende datoer:

17.05: Silkeborg Sø Camping

24.05: Østre Søbad

07.06: Silkeborg Sø Camping

14.06: Østre Søbad

21.06: Silkeborg Sø Camping

28.06: Østre Søbad

05.07: Silkeborg Sø Camping

12.07: Østre Søbad

19.07: Silkeborg Sø Camping

26.07: Østre Søbad

 

Yderligere oplysninger:

Turistchef Liselotte Nis-Hanssen, tlf. 87 20 50 19, lnh@silkeborg.com

Martin Winding, tlf. 61 30 08 38, martin@mw-running.dk